Cleavers sikrede sig DM-guldet ved Slowpitch DM

Lørdag blev årets Slowpitch DM afviklet hos Nordfyns Softball Klub, hvor hold fra hele landet mødtes til en dag fyldt med spændende kampe, stærkt fællesskab og masser af softball – alt sammen i høj sommervarme.

Efter indledende puljekampe stod det klart, at Jokers, Killer Bees og Cleavers havde vundet hver deres pulje, mens Weathercocks sikrede sig den sidste semifinaleplads som bedste toer.

Semifinalerne bød på opgørene Jokers mod Weathercocks og Killer Bees mod Cleavers, inden dagens medaljekampe skulle afgøres.

I bronzekampen trak Killer Bees det længste strå og sikrede sig bronzemedaljerne, mens finalen stod mellem Weathercocks og Cleavers. Her kunne Cleavers til sidst lade sig kåre som danske mestre i slowpitch.

Det endelige resultat blev:

🥇 Cleavers
🥈 Weathercocks
🥉 Killer Bees

En stor tak skal lyde til Nordfyns Softball Klub for værtskabet samt til alle frivillige, dommere, spillere og tilskuere, som var med til at skabe en fantastisk DM-dag – også selvom varmen satte ekstra store krav til alle involverede.

Stort tillykke til Cleavers med DM-titlen!

Baseball5 DM rykker ind til DM-ugen i Herning

På lørdag er det tid til at kåre årets danske mestre i Baseball5, når Baseball5 DM bliver afholdt som en del af DIF DM-ugen i Herning.

I år får mesterskabet en helt særlig kulisse, når kampene spilles på taget af Herning Bibliotek midt i byen. Fra kl. 10.00 kæmper holdene om at spille sig videre til dagens afgørende kampe, inden bronzekampen spilles kl. 14.00 og finalen kl. 15.30.

DM-ugen samler hvert år en lang række idrætsgrene i Herning og giver publikum mulighed for at opleve sport helt tæt på. Derfor er Baseball5 også den perfekte mulighed for at vise sporten frem for nye tilskuere og skabe masser af liv og stemning i bybilledet.

Kom forbi og oplev den hurtige, actionfyldte og publikumsvenlige version af baseball og softball – vi glæder os til at se jer i Herning!

Praktisk information

📍 Sted: Taget af Herning Bibliotek
📅 Dato: Lørdag den 27. juni
⏰ Første kamp: Kl. 10.00
🥉 Bronzekamp: Kl. 14.00
🏆 Finale: Kl. 15.30

Der er fri adgang for alle interesserede.

Slowpitch DM 2026

Slowpitch DM spilles på lørdag

På lørdag den 20. juni er der Slowpitch DM hos Nordfyns Softball Klub i Otterup, hvor holdende skal kæmpe om årets DM-titel.

Dagen byder på masser af slowpitch, når holdene først spiller sig gennem puljerne, inden der senere på dagen afvikles semifinaler, bronzekamp og finale.

De tre puljevindere samt den bedste 2’er kvalificerer sig til semifinalerne. Semifinalerne spilles kl. 15.30, mens bronzekampen og finalen er programsat til kl. 16.30.

Vil du følge med i kampene, kan du se kampprogram, stillinger og resultater på turneringssiden:

Praktiske informationer

Slowpitch DM afholdes:

Dato: Lørdag den 20. juni
Tid: 08.00-17.00
Sted: Nordfyns Softball Klub, Bladstrupvej 276, 5450 Otterup

Dommere

Da holdene selv står for at dømme, beder vi jer huske at medbringe dommertrøjer og nødvendigt dommerudstyr.

Mad og drikke

Det er muligt at købe mad og drikke hele dagen.

Fra morgenstunden:

Friskbagte boller med smør og ost – 20 kr.
Ægte fynsk brunsviger – 15 kr.
Friskbrygget kaffe, kakao og te – 8 kr. (refill 5 kr.)

Senere på formiddagen:

Pulled pork burger – 50 kr.
Store slagter-grillpølser med brød – 30 kr.
Skinketoast – 20 kr.
Derudover sælges nødder, popcorn, chokolade, slik og is.

Vejrudsigten lover en varm dag, så køleskabet er fyldt med kolde drikke, og vi starter selvfølgelig også slush-ice-maskinen.

Parkering

Vi beder jer parkere med omtanke, så beredskabskøretøjer altid frit kan passere vejen. Der må derfor ikke parkeres i højre side af vejen.

Engen på den modsatte side af vejen er åben til parkering. Det er ikke tilladt at parkere ved klubhuset eller ved nr. 280 – se venligst vedlagte oversigt.

Praktisk

Det er en god idé selv at medbringe stole.

Der er opstillet affaldsstativer rundt omkring på anlægget, og vi beder alle hjælpe med at holde området pænt ved at rydde op efter sig selv.

Anlægget er tobak- og nikotinfrit. Rygning samt brug af alle former for nikotinprodukter er derfor kun tilladt på parkeringspladsen.

Vi glæder os til en dag med god stemning, masser af spil og kampen om DM-titlen. 

Har I spørgsmål før eller på dagen, er I velkomne til at kontakte:

Stævneleder
Anne-Mette Lykkegaard
Mobil: 61 60 69 44

DM 2026 – Værtskab

Vi kan nu løfte sløret for årets slutspilsværter:

Slowpitch DM – Lørdag d. 20 juni → Nordfyns Softball Klub
U12 DM – Lørdag d. 5 september → Gladsaxe Softball Klub
Senior DM 1. dag Søndag d. 6. september → Amager Vikings
U15 DM
– Søndag d. 12 september  Hørsholm Softball Klub
Senior DM – 2. dag
Søndag d. 13. september  Amager Vikings
Senior DM – 3. dag
– Lørdag d. 19 september → Hørsholm Softball Klub
Senior DM – 4. dag
– Søndag d. 20 september → Hørsholm Softball Klub
Senior DM – 5. dag
– Lørdag d. 26. september → Hørsholm Softball Klub
Senior DM – Reserve dag
– Søndag d. 27 september → Hørsholm Softball Klub

Til sidst skal der blot lyde et stort tak til alle jer, der har ønsket at være slutspilsvært. 

Vi ses på banerne!