Der er stiftet en ny softball forening – Egedal Softball Klub – d. 30. november 2016. Softball klubben består i første omgang af tidligere medlemmer fra Stenløse Softball klub samt en del slowpitch interesserede personer fra Ganløse (nabo-by til Stenløse).

Ganløse har haft tradition for at spille slowpitch ved et årligt arrangement for en gruppe af mennesker,som kalder sig ”Ganløse fædrene”.  Ved dette årlige arrangement har Jan Poulsen (Lyngby) igennem en årrække, fungeret som instruktør og bidraget med at skabe og udvikle interesse for sporten lokalt.  Nu har ”Ganløse fædrene” så mod på at deltage i slowpitch turneringen i det nye år, og fandt vej til dette gennem denne nyetablerede forening. Read more →

På vegne af juniorudvalget kommer her indbydelsen til informationsmødet  og information om Eilatturen. 

 Mødet finder sted:

 Mandag d. 28. november 2016 kl. 18:30,
hos DSoF i Idrættens hus, Brøndby Stadion 20.

Kom og hør nærmere om turen og få svar på jeres spørgsmål. Alle er velkomne og tilmelding til mødet er senest dagen før. Se indbydelsen for nærmere information.

Årets juniormødet finder sted søndag d. 13. november, kl. 12.30 i forening og frivillig centeret Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup.

Mødet er for alle trænere og frivillige, der brænder for udviklingen af junior softball i Danmark. Vi kombinerer juniormødet med en åben fælles Amerikansk Rundbold træning denne søndag fra 10.30-12.00 i Hedegårdshallen, som ligger lige ved siden af mødelokalet.

Send venligst jeres tilmelding til mødet til junior@softball.dk senest torsdag d. 10. november af hensyn til forplejning på mødet.
 
Har I nogle forslag til det kommende år, er I velkomne til at sende dem ind på samme mail junior@softball.dk – også senest torsdag d. 10/11.
 
Vi ser frem til at se jer alle. Vel mødt!