Kære klubber

Vi er i gang med at bestille den nye Fast Pitch Rule Book samt Slow Pitch Rule Book – og hvis jeres klub ønsker at få et eksemplar med, så skriv straks til info@softball.dk med beskrivelse af hvilken bog I gerne vil have. Da vi ønsker at lave en fælles bestilling og dermed opnå rabat, skal vi høre fra jer senest mandag den 25. juni 2018, hvis I vil være med i den fælles bestilling. Prisen er pr. stk. $ 10.

 

Slowpitch Pro – Reunion – Dansk Softball 40 år i Danmark!

Slowpitch Pro opstartes med to stævner i løbet af sommeren 2018. I anledning af Dansk Softball Forbunds 40 års jubilæum kalder vi dem i år “Reunion stævner” for håbet er at masser af tidligere spillere vil være med til en gang bold og hygge med gamle venner og fjender ? Vi har brug for at alle bruger deres netværk til dem I stadig har kontakt til eller kan huske fra vores tidligere klubber og spillere, så de bliver inviteret til de to stævner.

De to stævner i 2018 foregår:

  • d. 21/7 i Lyngby
  • d. 11/8 i Hørsholm

Se invitation her

Der bliver nedenstående muligheder for at få inspiration til pitchertræning både som spiller, træner og forældre.

Lørdag den 2. juni i Ballerup

  • Kl. 10 – 12: Begynder og U12 let øvede.
    [Denne session er også for forældre og trænere, der ønsker en introduktion og værktøjer til at arbejde med pitching]
  • Kl. 12.30 – 14.30: Let øvede (du kan pitche, skal måske have set teknikken igennem og vil gerne i gang med change og drop balls).
  • Kl. 15.00 – 17.00: Rutinerede (dig der gerne vil videre med mere avanceret pitching)

Mandag den 4. juni i Ballerup

  • Kl. 18 – 20: Rutinerede (dig der gerne vil videre med mere avanceret pitching)

Tirsdag den 5. juni i Ballerup

  • Kl. 14.30 – 16.30: Begyndere og letøvede
    [Denne session er også for forældre og trænere, der ønsker en introduktion og værktøjer til at arbejde med pitching]

Husk du selv skal have en catcher/griber med!

Tilmelding nødvendig, begrænset antal pladser – info@softball.dk senest den 29. maj

(Navn, alder, klub og session, kontaktinformation)