Træner 1 uddannelse 2026/2027

Pre-tilmelding er nu åben!

Dansk Softball Forbund afvikler igen vores Træner 1 uddannelse, som giver trænere et solidt fundament både i softballfaglighed og i generel trænerkompetence. Uddannelsen følger programmet fra 2023 og består af en 25 timers softballspecifik del med fokus på teori og praksis, fordelt over 2 weekender. Dertil kommer et 9 timers kursus gennem DIF.

7. & 8. november

SOFTBALL-DELEN (1. weekend)

9. januar 2027

DIF-Delen

6. & 7. marts

SOFTBALL-DELEN (2. weekend)

3.500 kr. pr. deltager

Hvis en klub sender mere end 2 deltagere vil de næste deltagere være gratis Prisen inkluderer fortæring og forfriskninger under kurset.

18+ år

Man skal være fyldt 18 år for at kunne deltage.

2 sæsoner

Man skal have været hjælper eller træner i sin klub i minimum 2 sæsoner

Emner som undervises i

Læringsmetoder med de grundlægende softball færdigheder (kaste, fielde, batte, bunte, baseløb, slide, pitche, catche)

Herunder også regler som en træner bør kende

Motivation og håndtering af mental træning af spillere

Do’s & Don’t’s i trænergerning og uskrevne regler i kampsituationer

Grundelementer i en træningssession også set i forhold til softball sportsskader

Teori og læring om periodisering

Introduktion til det fysiske og anatomiske aspekt af softball og aldersrelateret træning (canadisk LTPD og dansk ATK)

Træningsøvelser og drills med instruktør

📝 Pre-tilmelding

For at kunne afvikle forløbet har vi brug for at vide hvor stor interesse og opbakning der er fra klubberne og trænerne. Derfor er der åben først for pre-tilmelding, som vil give os en ide af et ca. antal deltagere. Udfyld gerne den følgende formular:

Her er to muligheder for at prøve Baseball5

I den kommende sæson er der flere muligheder for at komme på banen. Der åbnes både for en helt ny sjællandsk Baseball5-turnering hen over vinteren og for Vandals Cup i Ballerup i november.

Baseball5 er hurtigt, enkelt og socialt. Du behøver hverken bat eller handske – kun en bold, nogle medspillere og lysten til at spille.

Zealand Championship 2026-27

Som noget nyt inviteres klubber på Sjælland til at deltage i Zealand Championship, der afvikles hen over vinterhalvåret 2026-27.

Turneringen er åben for både eksisterende Baseball5-hold og nye hold, og man behøver ikke have et komplet hold klar allerede ved tilmeldingen. Et hold kan som udgangspunkt bestå af fem spillere, og reglerne giver også mulighed for at gennemføre kampe med færre spillere.

Turneringen bliver afviklet som en løbende turnering, hvor holdene møder hinanden på skift på deres respektive træningstider. Kampene spilles bedst af tre.

Det giver en mulighed for at få Baseball5 ind som en sjov aktivitet hen over vinteren – enten som et supplement til den almindelige træning eller som en ny måde at samle spillere på.

Vandals Cup – en dag med Baseball5 i Ballerup

Vil I hellere starte med en enkelt turneringsdag, er Vandals Cup en oplagt mulighed.

Ballerup Vandals inviterer lørdag den 21. november 2026 til Baseball5-turnering i Hedegårdshallen i Ballerup.

Turneringen er for alle niveauer. I kan komme med et etableret hold, samle en gruppe venner eller klubkammerater – eller tilmelde jer som enkeltpersoner og blive matchet med et hold på dagen.

Der er også mulighed for at tilmelde et delvist hold, hvis I er nogle få spillere, der gerne vil spille sammen, men ikke har et helt hold.

Vandals Cup 2026
📅 Lørdag 21. november 2026
⏰ Kl. 10.00–16.00
📍 Hedegårdshallen, Ballerup
🏆 Arrangør: Ballerup Vandals

Softball Danmark støtter træneres deltagelse på EBSCA Camp 2026

Vil du udvikle dig som softballtræner og hente ny inspiration med hjem til din klub? Så er der nu en særlig mulighed for danske softballtrænere.

Softball Danmark støtter i 2026 danske træneres deltagelse på EBSCA Training Camp, som afholdes i Holland den 21.–25. oktober 2026 med mulighed for Pre-Camp den 20.–21. oktober. Campen er målrettet både spillere og trænere og skaber en international ramme for læring, udvikling og erfaringsudveksling på tværs af europæisk softball.

BIlleder fra sidste års camp

🇩🇰 Softball Danmark giver 3.000 kr. i støtte

For at give flere danske trænere mulighed for at deltage har Softball Danmark besluttet at yde 3.000 kr. i støtte pr. træner til deltagelse på EBSCA Camp 2026.

Der gives støtte til:

  • Maksimalt 5 trænere
  • 3.000 kr. pr. person
  • Støtten tildeles efter først-til-mølle-princippet
  • Støtten er udelukkende til trænere og gælder ikke spillerdeltagelse

Det betyder, at der samlet er mulighed for at støtte op til 15.000 kr. i forbindelse med danske træneres deltagelse.

🌍 En international læringsoplevelse

EBSCA Training Camp er en oplagt mulighed for trænere, der ønsker at udvikle deres egne kompetencer og samtidig få inspiration, som kan bringes direkte tilbage til den danske softballhverdag.

Campen samler trænere og spillere fra forskellige europæiske lande i et miljø, hvor der er fokus på træning, faglig udvikling og videndeling. For trænere er det samtidig en mulighed for at observere erfarne instruktører, udveksle erfaringer med andre europæiske trænere og få nye perspektiver på blandt andet træningsmetoder, spillerudvikling og coaching.

Ved den seneste EBSCA Camp deltog blandt andre danske spillere og trænere, og erfaringerne herfra viste værdien af at møde trænere og softballfolk fra andre lande. Netop det internationale netværk og muligheden for at tage nye idéer med hjem til de danske klubber er en vigtig del af værdien ved at deltage.

Hvorfor støtter Softball Danmark?

Dygtige og engagerede trænere er afgørende for udviklingen af dansk softball.

Når danske trænere får mulighed for at dygtiggøre sig, hente inspiration fra internationale miljøer og opbygge nye netværk, skaber det ikke kun værdi for den enkelte træner. Det kan også være med til at løfte kvaliteten af træningen i vores klubber og dermed give bedre udviklingsmuligheder for både børn, unge og seniorspillere.

Derfor håber vi, at vores støtte kan være med til at sende flere danske trænere afsted – og at de efterfølgende vil dele deres erfaringer og inspiration med deres klubber og trænerkolleger.

Sådan søger du

Det er nemt at søge om støtte.

Du skal blot udfylde formularen nederst på denne side. De første fem trænere, der opfylder betingelserne, modtager støtte på 3.000 kr.

  • Man skal være tilknyttet en klub som træner.
  • Man skal være fyldt 18 år.

Vi anbefaler derfor, at du søger hurtigst muligt, hvis du overvejer at deltage.

Vigtigt: Støtten gives efter først-til-mølle-princippet og gælder kun for trænere. Der ydes ikke støtte til spilleres deltagelse.

Mere information om EBSCA Camp
Junior Sommercamp 2026

Vi afholder Junior Sommercamp hos Amager Vikings igen i 2026. 

Her kan du tjekke alle detaljerne om vores sommercamp i uge 32.

  • Vi starter kl. 9:00 og slutter mellem kl. 15:00 – 16:00 alle 3 dage
  • Forplejning er inkluderet, undtagen frokost den første dag. Medbring derfor madpakke til den første dag. 
  • Vær klar for alle slag vejr
  • Tag gerne både tennissko og softballsko

HUSK! At medbringe eget udstyr: handske, hjelme, bat, drikkedunk, solcreme, osv. Der er mulighed for at låne softballudstyr hvis der, dog er det bedst at have sit eget med.

Sted: Amager Vikings softballbane

Adresse: Ved diget 21, 2770 Kastrup

Det tager ca. 10 min. at gå mellem skolen og softballbanen (se videoen her).

OBS! Vi har adgang til omklædningsrum samt klubbens klubhus. Man skal selv medbringe telt, liggeunderlag, sovepose, osv. 

Uge 32

3., 4. og 5. August. Vi starter kl. 9 og slutter mellem kl. 15-16 hver dag

Kastrup

Hos Amager Vikings. Ved Diget 21, 2770 Kastrup

Mulighed for at overnatte

I eget telt. Medbring telt, liggeunderlag, sovepose, osv. hvis du vil overnatte.

Dygtige trænere

Amager Vikings stiller op med deres bedste juniortrænere og der vil være flere hjælpetrænere.

Trænerteamet

Josh Townley (NZ)

Josh Townley (NZ)

Sommercamp, Træner

Klub: Amager Vikings

Josh has travelled from New Zealand to work with the Danish women’s program. Having previously coached regional and international tours back home, Josh brings a wealth of knowledge, in which he specialises in Culture Building and Player Development. He looks forward to working with Denmark’s up and coming softballers

Nicolai Elsner

Nicolai Elsner

Sommercamp, Træner

Klub: Amager Vikings

Har spillet softball for Amager Vikings i 15 år og har gennem årene opbygget stor erfaring på både nationalt og internationalt niveau.
Har repræsenteret Danmark ved flere europamesterskaber med både ungdomsherrelandsholdet og herrelandsholdet samt deltaget ved VM i New Zealand, hvor der blev konkurreret mod nogle af verdens stærkeste softballnationer. Den internationale erfaring tæller blandt andet en sæson hos Otahuhu i Auckland, New Zealand, to sæsoner i USA i Washington State samt deltagelse i ISC-turneringer i både Canada og Minnesota. Derudover har Nicolai deltaget i flere European Super Cups med både en samlet sejr og en runners-up placering. Som træner lægges der stor vægt på disciplin, udvikling, spilforståelse og et stærkt fællesskab på holdet. Fokus er ikke kun på at udvikle dygtige spillere, men også på at skabe et miljø med høj energi, engagement og plads til personlig udvikling. Den internationale erfaring bruges aktivt i træningen for at give spillerne indsigt i moderne softball, højt tempo og professionelle standarder både på og uden for banen.

Tilmelding til Juniortur 2026 (Prag)

Tilmeldingsfrist: d. 8. april 2026

Juniorturen tager til Prag igen. Vi kører til Tjekkiet i bus med juniorspillere fra alle klubber. Her besøger vi klubben SK Joudrs i Prag, hvor vi låner en gymnastiksal til at overnatte. Vi træner softball hele dagen, bliver instrueret af nogle dygtige trænere og hygger om aftenen. Du får med garanti spillet en masse softball!

Træner-/forældreteamet* består af:

  • Nicolai Elsner (hovedtræner)
  • Alexander Lorentzen (træner)
  • Magnus Kirstein (træner)
  • 4-5 frivillige mere

Tryk på knappen for mere info og tilmelding!


HVEM?

Alle spillere mellem 13-18 år, uanset niveau. Man skal kunne klare sig selv!

HVORNÅR?

13. maj - 17. maj 2026 (Kristi himmelfartsferien). Afgang fra Brøndby onsdag d. 13. maj. Hjemkomst søndag d. 17. maj * Bussens rute skal stadigvæk defineres

PRIS

2.500 kr. per deltager

Han man spørgsmål før tilmeldingen er man velkommen til at skrive til junior@softball.dk.