Baseball5 Dommer Clinic med Tony Jones

Deltag i Baseball5 Dommer clinic med Tony Jones d. 8. februar!

Tony Jones, en anerkendt international baseball-dommer og Baseball5-official, besøger os igen i forbindelse med Baseball5 DM i Nyborg. Vi gentager den gode oplevelse i Aarhus og håber at mange andre kommer med for at blive bedre og klogere på Baseball5.

Der kommer til at være 2 clinics på samme dag: 1 på Sjælland og 1 på Fyn.

STED

TIDSPUNKT

ADRESSE

Ballerup
Grantoftehallen

kl. 9:00 - 12:00

Platanbuen 1
2750 Ballerup

Nyborg
Centerhallen
Nyborg Idræts- og Fritidscenter



kl. 16:00 - 19:00

Storebæltsvej 13
5800 Nyborg

Tilmeld dig i formularen nedenfor

Hvorfor deltage?

  • Lær fra de bedste: Tony Jones bringer en rigdom af erfaring og viden, der vil hjælpe dig med at komme i gang med Baseball5-dømmekunsten. Han har dømt ved mange prestigefyldte internationale begivenheder, herunder EM i baseball 2023, Baseball5 VM i Mexico 2022 og Baseball5 EM i Litauen 2023.
  • Praktisk træning: Få praktiske indsigter og teknikker, som du kan anvende med det samme, selvom du ikke har nogen tidligere erfaring som dommer.
  • Netværk med ligesindede: Forbind dig med andre Baseball5-entusiaster og kommende dommere, del erfaringer og opbyg et støttende fællesskab.
  • Udvikling af dine færdigheder: Dette kursus er designet til begyndere og dem med lidt eller ingen erfaring som dommer, hvilket gør det til det perfekte udgangspunkt for din udvikling i Baseball5.

Hvem bør deltage?

  • Kommende Baseball5-dommere med lidt eller ingen erfaring
  • Baseball- og softball-entusiaster, der er interesserede i at lære at dømme Baseball5
  • Alle, der er passionerede omkring Baseball5 og ønsker at bidrage til sportens vækst i Danmark

Softball har en finalist til DIFs Årets Frivillig

Danny Lykkegaard fra Nordfyns Softball Klub er en af de tre finalister til prisen.

Vi er glade for at høre at Danny er en af finalisterne til prisen “Arbejdernes Landsbank og DIF’s Årets Frivillig” som bliver uddelt ved DR-showet Sport 2024.

Alle tre finalister fejres foran hele Danmark i Jyske Bank Boxen, og vi opfordrer alle i Softball-Danmark til at se showet den 4. januar 2025.

“Danny Lykkegaard er en af den slags frivillige, som bare ikke kan lade være med at give en hånd med der, hvor der nu engang er brug for det.  I Nordfyns Softball Klub er Danny Lykkegaard helt uundværlig for såvel klubbens hverdag som den generelle udvikling.”

Vi takker Dannys kæmpe indsats og håber at dette også giver inspiration til andre ude i klubberne. Vi er stolte over at en softballs frivillig er med i finalfeltet af så en stor anerkendelse. Det bliver spændende at se hvem af de tre finalister bliver kåret som årets frivillig.

Stort tillykke med nomineringen både til Danny og Nordfyns Softball Klub! 

Se DIFs officielle pressemeddelelse her:  finalfeltet er klar.

Repræsentantskabsmødet 2025 bliver en hel-weekends aktivitet

TILMELDINGSFRIST: 28. FEBRUAR 2025

Hvor og hvornår?

Idrættens Hus, Brøndby | søndag d. 29. marts og søndag d. 30. marts

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

Lidt baggrund...

For nogle år siden blev der arrangeret en kongres med fagligt indhold for at vi kan blive bedre til det vi laver ude i softball klubberne. Vi forsøger nu at genoplive dette arrangement og gøre det til en tradition, hvor hvert år vi kan dele viden, inspirere os, lære mere og skabe flere og bedre relationer med hinanden.

Vi håber at alle sætter en god prioritering på dette arrangement og deltager i alle delene. Vi forventer at alle klubber deltager med 2-4 repræsentanter og vi anbefaler at alle bliver og overnatter i Idrættens Hus, selvom man ikke kommer så langt fra. Det vil give noget ekstra til det sociale.

Vi har stort fokus på

At skabe et rum hvor vi kan lære fra hinanden

At give mulighed for at interagere med andre fra Softball-Danmark

At klare vores repmøde i en god stemning

Program

Kreativitet på få klik: Workshop i Canva.

Med Tine Ewé Jensen.

Kom og bliv introduceret til de mest brugbare funktioner i Canva, så du nemt kan producere grafisk indhold til fx sociale medier og plakater. I denne workshop får du en praktisk gennemgang af, hvordan du kan samarbejde i realtid på tværs af klubber og forbund, så I kan skabe ensartet og professionelt materiale. Undervejs prøver du selv kræfter med programmet gennem små øvelser, og efterfølgende modtager du tutorials, som du kan dele med resten af dit team.

Om Tine
Tine er uddannet cand.comm. med speciale i oplevelsesbaseret kommunikation og har erfaring med at hjælpe virksomheder og brands med at opbygge stærke fællesskaber gennem målrettet brandstyring. Hun holder workshops i Canva og viser, hvordan man kan optimere og forenkle arbejdsprocesser, uden at gå på kompromis med kvaliteten af de grafiske materiale. Desuden har hun startet et fællesskab, der begyndte som en Instagram-profil og nu er vokset til et selvkørende fællesskab.

Hvad er Canva? Få en hurtig forklaring med denne video:

Frivillighed i 2025

Med Jorge Sánchez (udviklingskonsulent)

I takt med at frivillighed har ændret sig markant i løbet af de sidste årtier, dukker vi ned i hvad klubberne kan gøre for at få hjælp til de mange frivillige opgaver der skal udføres ud i klubberne.

Vi tager udgangspunkt i 2 spændende cases, som kan give inspiration om hvordan man kan løse problemet med manglende hænder.

Der vil også være plads til at høre andre forslag fra klubberne.

Hvad hvis? (alternativ brainstorming)

Med Jorge Sánchez (udviklingskonsulent)

Med udgangspunkt i flere fiktive scenarie, hvil der være flere åbne diskussioner om forskellige problematikker og hvordan vi takler dem ude i klubberne. Vi bliver udfordret til at tænke anderledes og ude af boksen.

Det her vil også ligge grund til at dele erfaringer og viden på tværs af klubber.

——————————————

Tystart på det sidste oplæg:

  • Turneringssystem / kamprapporter / kampresultater (1 år efter)
  • Det nye licenssystem

DSoFs værktøjer og processer

Med DSoFs bestyrelse og udviklingskonsulent

Der er sket flere ændringer inden for de sidste par år ift. nye procedurer, it-værktøjer og processer. Formålet med disse ændringer er at gøre tingene mere enkelte og simple for alle.

Vi vil samle op på alt det nye der sker og skabe mere opmærksomhed på hvordan de nye procedurer skal fungere. Vi vil bl.a. gennemgå:

  • Transportregler
  • Vidensdelings Platform
  • Holdsport (efter 2 år)
  • Streaming
  • DSoFs Strategi 2026-2029
  • Jay Cannon fra Lyngby Jokers fortæller lidt om deres rejse i klubben inde for det seneste.

Forslag er velkomne!

Lørdag d. 29 marts 2025

Tidspunkt

Aktivitet

09:45- 10:30

Let morgenmad og networking

10:30 – 12:00

Workshop/oplæg 1

12:00 – 12:45

Frokostpause

12:45 – 14:00

Workshop/oplæg 2

14:00 – 14:15

Pause

14:15 – 15:30

Workshop/oplæg 3

15:30 – 15:45

Kaffe og kage

15:45 – 16:45

Workshop/oplæg 4

16:45 – 17:00

Pause og klargøring

17:00 – 18:30

Motion for alle

19:00

Aftensmad & Social hygge

Søndag d. 30. marts 2025

Tidspunkt

Aktivitet

10:00 – 14:00

Repræsentantskabsmøde