Tak for samarbejdet og alt det bedste herfra

Kære klubber, formænd, medlemmer, frivillige, instruktører, spillere og ildsjæle

Jeg stopper som udviklingskonsulent i Dansk Softball Forbund, da jeg har fået et nyt job. Tak til jer alle for samarbejdet!

DSoF har netop startet en strategiperiode, hvor 3 indsatsområder med hver deres arbejdsgruppe kommer til at flytte sporten endnu mere de næste 3 år. I år havde klubberne samlet en vækst på 17% – 119 medlemmer – det er utrolig flot og den største medlemsfremgang i mange år! Stort tillykke til jer alle. Softball går en meget spændende fremtid i møde med sådan en vækstkurve, så fortsæt jeres vigtige indsats i klubberne og i forbundets udvalg. I gør en kæmpe forskel for softball.

I har en meget kompetent forbundsbestyrelse siddende, der virkelig lægger mange timer i arbejdet for softball og som elsker denne sport – ligesom I selv. De er ligeledes frivillige, der løfter opgaver af forskellig karakter både på forbunds- og klubniveau – Giv dem lige et skulderklap eller en high-five næste gang I ser dem – det fortjener de ?

Blandt softballs frivillige og klubber har jeg mødt nogle af de mest inkluderende miljøer, hvor foreningslivets fællesskab virkelig skinner igennem. Så jeg vil gerne afslutningsvis sige tak til alle de frivillige for jeres indsats for at børn og voksne har mulighed for at spille softball og få oplevelser for livet. Det er guld værd.

Held og lykke fremover. Tak for nu og på gensyn,

Mange hilser

Tina