Danmarksmesterskaberne 2025 – sæsonen rundes af med stærke finaler

Efter en lørdag præget af kraftigt regnvejr og udsatte kampe blev årets Danmarksmesterskaber i softball afgjort søndag på reservedagen. Det blev en finaleweekend med gode præstationer, stærkt spil og flot opbakning fra både spillere og tilskuere.

Dansk Softball Forbund retter en stor tak til Hørsholm Softball Klub og Gladsaxe Softball Klub for den store indsats med at klargøre banerne efter lørdagens regnvejr samt til alle frivillige, officials og fans, der har bidraget til endnu en vellykket sæson.

Tak til fotograf Kenn Kegel, som var på banen i Hørsholm. Se DSoFs fotoalbums fra dagen her.


Hos herrerne blev det Egedal Stars, der kunne lade sig kåre som Danmarksmestre 2025 efter to tætte sejre over Hørsholm Hurricanes.



Hos damerne sikrede Amager Vikings sig guldet med to sejre over GSK Diamonds efter solidt og effektivt spil gennem hele finaleserien.



Bronzemedaljerne blev uddelt i sidste weekend, hvor Odense Giants tog bronze hos damerne, mens Amager Vikings hentede bronzen hos herrerne.

Individuelle priser 2025

Damer

  • Best Pitcher: Sara Brink Hinze
  • Best Batter: Tiana Stockford
  • MVP: Sara Brink Hinze

Herrer

  • Best Pitcher: William Melin
  • Best Batter: Frederik Terkelsen
  • MVP: Tane Mumu

Sæsonafslutning

Vær med til at fejre sporten og sæsonen til årets Finalefest d. 11 oktober! Find info og tilmelding her

Med som altid festligt værtskab fra Amager Vikings, lukkes sæsonen med et brag.

Herefter ser vi frem til en sæson 2026!

Danish women's softball national team at the european championships in 2025

Det danske damelandshold tog til Prag med en klar plan og et stærkt kollektiv. Ambitionen var at spille sig solidt ind i den midterste placeringsgruppe og presse på helt i toppen af den – og præcis dét leverede holdet.

Fra process til præstation

Hele vejen op til mesterskabet havde truppen arbejdet målrettet med fundamentale færdigheder, aggressivt spil og spilintelligens – alt sammen forankret i det nye lederskab under Head Coach Kevin Stockford og en tydeligt styrket mentalitet i gruppen.


I gruppespillet, efter første nederlag mod Ukraine, fandt Damerne hurtigt benene igen. Mod Slovakiet stod Danmark kompakt, justerede klogt undervejs og fandt rytmen på de rigtige tidspunkter. Det blev en kamp, hvor disciplinen i forsvaret og det offensive tempo gav udbytte, og hvor holdet flere gange fik vendt pres til momentum.


Allerede her var tegnene tydelige: samspillet og selvtilliden, holdet havde dyrket gennem foråret, bar frugt på den internationale scene.

Små vinduer, store skridt

Så kom de følelsesmæssige højdepunkter–og bundpunkt–fra kampene i midtfeltet.


Danmark håndterede presset fornemt under en neglebider mod Polen som førte 1-0, indtil Damerne svarede igen med tre runs i 5. inning. Kampen endte med en længeventet sejr mod Polen, 3-2.


Herefter, da holdets momentum var størst, bød regnen i Prag på halvanden dag med udsatte eller aflyste kampe. En hviledag var ikke lige hvad holdet manglede. Bolden rullede ikke som den plejede, da de efterfølgende skulle møde Sverige. Hverken fielden eller det offensive havde samme energi, der ellers var blevet normen. I tung regn blev det til et tungt nederdlag mod svenskerne.


Rejnens omrokering af kampe, betød også at dette sandsynligvis blev holdets sidste kamp i turneringen. Dog kæmpede Head Coach med arrangørerne, og da solen igen skinnede tillod de en afgørende placeringskamp – mod Sverige.


I turneringens sidste opgør, der summede af revanchelyst, satte Damerne trumf på med en mercy-sejr over svenskerne. Holdet lærte af forrige kamps fejle–både tekniske og mentale–og lavede de korrekte justeringer. Det var en reaktion, hvor hele truppen tog ansvar: stærkt starter-arbejde, sikre hænder i fielden, og et line-up der lagde pres inning for inning. Holdet greb de små vinduer der opstod, og tvang Svenskerne til fejl med kontrolleret aggressivitet.


Op mod turneringen havde veteranen Carina Vaisgård Thorslund ydtrykt sit ønske for holdet, om at “stå sammen, især når presset er størst”. Dette var kampen, der viste, at ordene ikke bare var retorik – de er blevet praksis.

Forventninger indfriet – kursen sat mod 2027

Efter flere år i bundbrackets står Danmark nu stabilt i midtergruppen – et tydeligt skridt frem for programmet og for truppens selvforståelse.


Damerne har indfriet forventningen fra optakten og sluttede som samlet nr. 15 – den bedste placering siden 2015*. Det er et resultat, der forpligter, og som peger frem mod et stærkt 2027, når næste EM kalder.

De danske motorer

Holdet havde flere toppræstationer på individuelt niveau, og en enestående indsats af Evie Busk Craig, som placerede sig højt på tre officielle EM-leaderboards.

Stats Highlight: Evie Busk Craig

  • #3 i hits (13)
  • #5 i batting average (.619)
  • #6 i OBP (.652)

*Bedste placering siden 2015: Danmark blev nr. 14 i 2021, men turneringen havde markant færre deltagere på grund af COVID-19.

Spectators sit in blue stands at the Danish National Softball Championships 2024

OBS: Lørdagens program er aflyst pga. vejret. Se søndags program forneden.

Se med, når DM-slutspillet afgøres, og vinderne kåres.

Herrer
Hørsholm Idrætspark, 2960 Rungsted

Find parkering omkring Hørsholm Idrætspark.

Damer

Gladsaxe Softball Klub

Kampprogram:

Finalerne afgøres i en bedst-ud-af-3-serie, hvor Vikings (D) og Stars (H) nu har én sejr hver. Dermed kan afgørelser falde allerede efter dagens første kampe.

OBS: Grundet vejret er kampprogrammet ændret og lørdagens program er aflyst (Senest opdateret 4/10):

  • 05/10 – 11:00: Vikings vs. Diamonds, FINALE, Kamp nr. 2 (D), GSKs bane
  • 05/10 – 11:00: Stars vs. Hurricanes, FINALE, Kamp nr. 2 (H), Hurricane Park

Eventuelt:

  • 05/10 – 13:00: Diamonds vs. Vikings, FINALE, Kamp nr. 3 (D), GSKs bane
  • 05/10 – 13:00: Hurricanes vs. Stars, FINALE, Kamp nr. 3 (H), Hurricane Park

Husk at tilmelde jer til Finalefesten!

Sidst men ikke mindst – Amager Vikings lægger hus til, hvad der endnu engang nok bliver et brag af en finalefest.
Find info om tilmelding her.

Bronzevindere 2025

Stort tillykke til Amager Vikings (H) og Odense Giants (D), der lørdag d. 27. september indtog 3.-pladserne på DM-podiet i hhv. herre- og dameturneringen.

Odense vandt en flot sejr over Egedal Stars (D), mens Amagers nederlag – også mod Stars (H) – sendte Egedals herrer videre til finalen.

DM-finalerne skudt i gang

Søndag d. 28. september blev de første finalekampe spillet under godt værtskab af Amager Vikings.


Dameturneringen indledte dagens to kampe, da Vikings på hjemmebane stillede op mod Gladsaxe Diamonds. Opgøret endte med en sejr til Amager. Herrernes første finalekamp mellem Egedal Stars og Hørsholm Hurricanes blev en tæt slagudveksling, hvor Stars endte med at tage sejren.

Bemærk: Alle kampresultater kan ses under Standings.

Danish women's national sodtball team

Når EM i softball løber af stablen den 7.–13. september i Prag, er det med et dansk damelandshold, der både er sultent og fokuseret. Efter et udfordrende mesterskab i 2024, hvor holdet blev placeret i en stærk indledende gruppe og derefter måtte kæmpe om placeringerne under midtfeltet, er optimismen i år mere mærkbar.

Danmark er i 2025 placeret i en gruppe med Slovakiet og Ukraine – to nationer, vi traditionelt spiller tætte og spændende kampe mod. Det giver anledning til optimisme hos både spillere og stab.

Nyt lederskab og styrket mentalitet

Siden Kevin Stockford overtog som Head Coach i 2024, har han lagt vægt på at bygge holdet op fra bunden. Fokus har været på fundamentale færdigheder, aggressivt spil og højere spilintelligens – elementer, der nu bærer frugt. Holdet fremstår i år med øget kvalitet og en tydeligt styrket mentalitet, hvor både samspil og selvtillid har fået et løft.

Holdets center fielder og Co-captain, Carina Vaisgård Thorslund, fortæller:

“Vores ambitioner til turneringen er først og fremmest, at vi kan spille os ind i den midterste placeringsgruppe – og med stærke præstationer forhåbentlig kæmpe med helt i toppen af den.

Det vigtigste for os handler dog ikke kun om resultater. Vi har brugt tid på at styrke vores fællesskab og arbejde med, hvordan vi står sammen – både på og uden for banen, især når presset er størst. De snakke og den proces har givet os et stærkere fundament, som vi nu glæder os til at bygge videre på.”
– Carina Vaisgård Thorslund

Nye talenter træder ind på seniorniveau

En særlig nyhed i truppen er udtagelsen af to rookies: Tiana Nihøj Stockford og Liv Holm Pederson. De træder i år ind i damerækken efter flotte præstationer i juniorlandsholdets regi. Der ses frem til deres første skridt i en længere rejse i seniorrækken:

“Til mit første EM for damerne håber jeg, at jeg kan få en idé om, hvor jeg ligger i forhold til nogle af de bedste spillere i Europa. Så ved jeg, hvad jeg skal arbejde på.”
– Tiana Nihøj Stockford.

Sidste forberedelser og langsigtede mål

Op mod afrejsen til Prag forbereder holdet sig med både klubkampe og en træningsturnering mod et amerikansk akademihold – værdifuld kamptræning, inden den internationale scene kalder.

Med udsigt til hele to år uden international turnering før næste EM i 2027 er målet klart: Danmark vil bygge videre på den stærke holdkemi og forbedre den samlede placering markant i forhold til 2024. Der bliver ikke sparet på noget – de danske damer er klar til at give alt, hvad der er i tanken. Vaisgård konkluderer:

“Der er masser af individuelt talent i truppen, men vores største styrke ligger i at samle det til ét hold.

Jeg tror på, at vi kan stå imod udfordringerne, løfte hinanden og komme hjem som et endnu stærkere og mere sammentømret landshold.
– Carina Vaisgård Thorslund

EM 2025 Roster

Spillere
  • Mathilde Brødsgaard Nielsen | P
  • Sara Brink Hinze | P/OF
  • Katja Thomsen | C
  • Evie Busk Craig | C/IF
  • Fiona Milne | IF
  • Sofie Maj Olsen Bill | IF
  • Ellen Nielsen | IF
  • Pernille Mayland Sørensen | IF
  • Line Dollerup | IF
  • Carina Vaisgaard Thorslund | OF
  • Vivian Claire Culp | OF
  • Freja Krizmanic Møller | OF
  • Christina Carls | UTIL.
  • Tiana Nihøj Stockford | UTIL.
  • Liv Naja Holm Pedersen | UTIL.
Management
  • Kevin Stockford | Head Coach
  • Dylan Tonkin | Ass. Coach
  • William Melin | Ass. Coach
  • Alexandra Angelo | Team Manager
  • Sabrina Nihøj | Ass. Team Manager

Kæmpe skridt for Baseball5 i Danmark: Aarhus Open 2025

Aarhus Open 2025 blev en weekend fyldt med intens konkurrence og en elektrisk atmosfære, der gjorde det til den største Baseball5-turnering i Danmark til dato. Afholdt i DGI-huset d. 11 januar, markerede begivenheden den første Baseball5-turnering i Aarhus, og det var en oplevelse, som ingen deltagere eller tilskuere vil glemme.

BB5 sæsonen startede med et brag i Aarhus

Aarhus Open 2025 var en stor succes og viste, at Baseball5 kan have stort potentiale og appel i Danmark. Turneringen har sat Aarhus på kortet som en vigtig destination for Baseball5, og eventet er sidenhen blevet dækket både af Lokalnyt Aarhus, WBSC Europe og WBSC.org. Læs gerne disse artikler for at høre mere, og se flere billeder og videoer fra eventen på Århus Baseball Softball Klubs Facebook side her.

Baseball5, en hurtig og dynamisk street version af baseball, har hurtigt vundet popularitet verden over. Aarhus Open 2025 var en perfekt introduktion til denne nye sport for mange aarhusianere.


Internationalt besøg triumferer i Aarhus

Turneringen tiltrak seks hold fra hele Danmark samt en international deltager, Tune Squad fra Holland. Tune Squad tog toppen af podiet efter en tæt sejr i finalen mod “underdog-en” Roundnet Aarhus, der endte 8-7. De har nu taget det allerede koniske trofæ med hjem til Holland, og de danske hold kan kun håbe på en fremtidig chance for at bringe det hjem igen.


Deltagende hold og podiet:

  • Herning Trolls
  • Vandals Vintage
  • Amager Vikings
  • Jutland Krakens
  • Roundnet Aarhus
  • Aarhus Havoc
  • Tune Squad



Roundnet Aarhus ud af det blå

Roundnet Aarhus, som aldrig før havde spillet Baseball5, imponerede ved at vinde over de danske Baseball5-hold. Deres teknikker fra Roundnet-sporten viste sig at være yderst effektive, og de slog de danske mestre, Aarhus Havoc, ud i semifinalen med et vildt “upset” på 20-2.



En dag med kammeratskab og kampånd – og endda mange tilskuere

Arrangementet tiltrak over 100 besøgende, som alle nød den gode stemning og spændingen. Publikum i alle aldre heppede på holdene og skabte en fantastisk atmosfære.


Et stort skridt for Baseball5 i Danmark

Alt i alt var Aarhus Open 2025 var en stor succes. Med dette startskud på sæsonen kan I glæde jer til, hvad der venter i resten af 2025, samt hvad Baseball5 som sport kan bringe til Danmark fremover.