Det danske damelandshold tog til Prag med en klar plan og et stærkt kollektiv. Ambitionen var at spille sig solidt ind i den midterste placeringsgruppe og presse på helt i toppen af den – og præcis dét leverede holdet.
Fra process til præstation
Hele vejen op til mesterskabet havde truppen arbejdet målrettet med fundamentale færdigheder, aggressivt spil og spilintelligens – alt sammen forankret i det nye lederskab under Head Coach Kevin Stockford og en tydeligt styrket mentalitet i gruppen.
I gruppespillet, efter første nederlag mod Ukraine, fandt Damerne hurtigt benene igen. Mod Slovakiet stod Danmark kompakt, justerede klogt undervejs og fandt rytmen på de rigtige tidspunkter. Det blev en kamp, hvor disciplinen i forsvaret og det offensive tempo gav udbytte, og hvor holdet flere gange fik vendt pres til momentum.
Allerede her var tegnene tydelige: samspillet og selvtilliden, holdet havde dyrket gennem foråret, bar frugt på den internationale scene.


Små vinduer, store skridt
Så kom de følelsesmæssige højdepunkter–og bundpunkt–fra kampene i midtfeltet.
Danmark håndterede presset fornemt under en neglebider mod Polen som førte 1-0, indtil Damerne svarede igen med tre runs i 5. inning. Kampen endte med en længeventet sejr mod Polen, 3-2.
Herefter, da holdets momentum var størst, bød regnen i Prag på halvanden dag med udsatte eller aflyste kampe. En hviledag var ikke lige hvad holdet manglede. Bolden rullede ikke som den plejede, da de efterfølgende skulle møde Sverige. Hverken fielden eller det offensive havde samme energi, der ellers var blevet normen. I tung regn blev det til et tungt nederdlag mod svenskerne.
Rejnens omrokering af kampe, betød også at dette sandsynligvis blev holdets sidste kamp i turneringen. Dog kæmpede Head Coach med arrangørerne, og da solen igen skinnede tillod de en afgørende placeringskamp – mod Sverige.
I turneringens sidste opgør, der summede af revanchelyst, satte Damerne trumf på med en mercy-sejr over svenskerne. Holdet lærte af forrige kamps fejle–både tekniske og mentale–og lavede de korrekte justeringer. Det var en reaktion, hvor hele truppen tog ansvar: stærkt starter-arbejde, sikre hænder i fielden, og et line-up der lagde pres inning for inning. Holdet greb de små vinduer der opstod, og tvang Svenskerne til fejl med kontrolleret aggressivitet.
Op mod turneringen havde veteranen Carina Vaisgård Thorslund ydtrykt sit ønske for holdet, om at “stå sammen, især når presset er størst”. Dette var kampen, der viste, at ordene ikke bare var retorik – de er blevet praksis.


Forventninger indfriet – kursen sat mod 2027
Efter flere år i bundbrackets står Danmark nu stabilt i midtergruppen – et tydeligt skridt frem for programmet og for truppens selvforståelse.
Damerne har indfriet forventningen fra optakten og sluttede som samlet nr. 15 – den bedste placering siden 2015*. Det er et resultat, der forpligter, og som peger frem mod et stærkt 2027, når næste EM kalder.
De danske motorer
Holdet havde flere toppræstationer på individuelt niveau, og en enestående indsats af Evie Busk Craig, som placerede sig højt på tre officielle EM-leaderboards.
Stats Highlight: Evie Busk Craig
- #3 i hits (13)
- #5 i batting average (.619)
- #6 i OBP (.652)

*Bedste placering siden 2015: Danmark blev nr. 14 i 2021, men turneringen havde markant færre deltagere på grund af COVID-19.
