Ny dato for 1-2-træner kurset – 3. juni

Så er der endnu en chance for at tage 1-2-træner kurset denne sæson.

1-2-træner kurset bliver udbudt igen d. 3. juni 2018. Det afholdes hos Lyngby Jokers Softball Bane. Nærmere info følger om præcis starttidspunkt.

På kurset bliver man klædt på til at træde ind i en træner/hjælpetrænerrolle både før, under og efter træning. Kurset varer 8 timer og er delt op i to moduler:

  • Modul 1. En generel del, som gør trænerne i stand til at forholde sig til den nye rolle som træner og giver dem input til de overvejelser de kan gøre sig, når målet er at skabe en god træning.
  • Modul 2. En softball del, som giver træneren inspiration til konkrete softball øvelser og lege samt forslag til, hvordan de kan sammensætte træningen.

Send din tilmelding til Tina Jensen hurtigst muligt og senest d. 27. maj med følgende information:

  • Navn
  • E-mail + Telefon
  • Klub
  • Er du træner for et hold? Hvis ja, hvilket
  • T-shirt str.

Hvis du vil vide mere om hvorfor forbundet har gjort 1-2-træner kurset en del pakken, når man er U19-spiller på et af landsholdene, kan du finde tidligere indlæg her.