Da Jan Hammerstad og Allan Holmelund stopper som team managere for U19 herrelandsholdet, mangler vi en ny team manager.

Vi takker mange gange for det arbejde, og den hjælp som både Jan og Allan har udført.

Vi søger en manager som gerne vil hjælpe U19 landsholdet i en 2-årig periode, til VM i Midland, MI, USA er overstået.

I 2015 er der EM i Tjekkiet. Træner teamet består af Hana Ghali, Lars Køster og træner Gilles Fournier.

Du skal være velkommen til at ringe til Lars Køster (tlf. 6170 1155), og få en snak om jobbet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Med venlig hilsen

Træner teamet for U19 herrelandsholdet

 

Lørdag d. 20. september i Gladsaxe:
10.00  Vikings 4 – Giants 3, Bronzekamp, herrer
12.00  Vikings 12 – United 11, Bronzekamp, damer
14.00  Hurricanes 6  – Bulls 0, 1. finalekamp, herrer
16.00  Bulls 11  – Barracudas  6, 1. finalekamp,damer

Lørdag d. 27. september i Stenløse:
10.00  Barracudas – Bulls, 2. finalekamp, damer
12.00  Bulls – Hurricanes, 2. finalekamp, herrer
14.00  Bulls – Barracudas, evt. 3. finalekamp, damer
16.00  Hurricanes – Bulls, evt. 3. finalekamp, damer

Hvis en 3. og afgørende kamp ikke er nødvendig, fremrykkes programmet således at den følgende kamp startes senest 30 minutter efter afslutningen af den foregående.

På baggrunden af den store succes med Træner 1 udbyder vi i 2015 en ny runde. Samtidigt med gennemfører vi Træner 2, for dem der allerede har gennemført Træner 1.

Læs mere: Træner 1

I efteråret 2014 sendes der nærmere info ud omkring uddannelsen og endelig tilmelding. Hvis du er interesseret i at modtage den endelige invitation direkte i din indbakke, kan du sende en mail til info@softball.dk.

Jeg har de sidste 3 uger været rundt på skoler for at instruere i Softball og Amerikansk Rundbold (AR). Jeg har instrueret 2. – 5. klasse i Amerikansk Rundbold og 7. – 8. klasse i softball.

Jeg har tidligere instrueret i softball, men Amerikansk Rundbold er helt nyt for mig. Men jeg må sige at det har været en meget stor positiv oplevelse. Der er meget mere aktivitet i rundbold spillet. AR har kun 3 baser og banen er smallere, hvilket bevirker der bliver mere aktivitet indenfor foullinierne. Og så batter de fra batting-T, så bolden er hele tiden i spil. Der er forholdsvis få foulballs så der er gang i spillet hele tiden. Og da de ikke er så gode til at kaste og gribe, så er der meget løben efter bolden. Ved at bruge batting-T har alle en positiv oplevelse ved bat og der er ikke meget ventetid for indeholdet.

Aldersgruppen er utrolig engagerede og motiverede for at spille. De er meget interesserede og spørgelystne og der er mange der hurtigt fanger spillet. De kan slet ikke få nok og vil gerne fortsætte selvom timen er slut. Kommentarerne lyder: ”Det er det bedste jeg nogensinde har prøvet”, ”Kan ikke vente til næste gang”, ”1000 stjerner ud af 1000” og jeg kunne blive ved.

2 elever fra en 4. klasse kom gangen efter første instruktion og fortalte stolt at de havde været til træning i GSK. Håber der kommer flere, og at de fortsætter, selvom der ikke spilles Amerikansk Rundbold i klubberne, bortset fra Hørsholm og en spæd start i Ballerup.

Der er blevet sendt tilbud ud om instruktion til skoler og SFO’er i april måned. Desværre var der ingen SFO’er der vendte tilbage, hvilket godt kan undre mig. Efterfølgende har vi så sendt invitation ud igen til nogle af SFO’erne. Det har vi modtaget reaktion på og også et par ”peronlige” kontakter har også givet pote. Er der nogle der har kontakt til SFO’er hører vi gerne fra Jer, og også gerne hvis du har forslag i øvrigt til at få gang i Amerikansk Rundbold. For jeg er ikke i tvivl om at det er vejen frem til at få nye medlemmer. For det første fordi det er en passende aktiv aldersklasse og fordi vi skal have fat i børnene inden de bliver engagerede i andre sportsgrene, for jeg hører næsten hver gang: ”Jeg vil rigtig gerne gå til det, men jeg går til fodbold”.

Formålet med af få Amerikansk Rundbold ud i skolerne og SFO’er er at det er så simpelt et spil at lærerne selv kan føre spillet videre i idrætstimerne i og efter skoletiden. Og mon ikke det vil kaste nogle nye medlemmer af sig!

Mange hilsener

Jytte Overgaard, Forbunds Instruktør