Det danske U23 herrelandshold i softball står over for en af de største oplevelser i deres karriere, når holdet rejser til Colombia for at deltage i verdensmesterskabet fra den 25. april til den 3. maj.
Verdensmesterskabet samler de bedste U23-nationer fra hele verden, og Danmark får nu muligheden for at måle sig mod den absolutte internationale elite. Turneringen bliver en unik mulighed for spillerne til at repræsentere Danmark på højeste niveau, opbygge værdifuld international erfaring og vise dansk softball frem på den globale scene.
Forberedelserne har været intense, og holdet har arbejdet målrettet frem mod mesterskabet – både fysisk, taktisk og mentalt. Med stærkt sammenhold, højt tempo og stor dedikation er ambitionen klar: Danmark skal konkurrere med, udfordre modstanderne og levere præstationer, vi kan være stolte af.
VM i Colombia bliver ikke bare en sportslig udfordring – det bliver også en oplevelse for livet for spillere og stab.
Vi ønsker U23-landsholet held og lykke og glæder os til at følge deres rejse mod verdensscenen!



