Evie Craig deler med os hvordan det har været at spille i Italien for Old Parma. Læs her en kort blog som Evie har sendt til os
Lige nu sidder jeg i en gammel, italiensk lejlighed og forbereder mig på to kampe, der skal spilles senere i dag. I kan følge med i alle vores kampe på:
👉 https://www.fibs.it/en/events/2025-serie-a1-softball-2025/schedule-and-results
I mellemtiden vil jeg prøve at sætte lidt ord på, hvordan min oplevelse har været indtil videre.
Tiden hernede går selvfølgelig med masser af træning. Vi træner softball 4-5 gange om ugen og spiller kampe hver weekend. Derudover er der styrketræning to gange om ugen og løbetræning én gang (det er supervigtigt – så der er plads i maven til noget lækkert italiensk mad 😉). Der er pitcher/catcher-træning fra kl. 18.30-20.00 og holdtræning fra 20.00-22.00. Det tog lidt tid at vænne sig til de sene træningstider – og det var endnu sværere at vænne sig til, at alle først spiser aftensmad efter træning.
Når vi spiller doubleheaders, spiller jeg altid tredje base i den første kamp og catcher i den anden. I Italien er der en regel om, at en udenlandsk pitcher kun må pitche i den anden kamp – for at gøre kampene mere lige. Så jeg catcher altid for vores amerikaner, som tidligere har pitchet for Texas A&M og San Diego på college (to af de bedste hold). Hun er en total power hitter og smider gas. Det er et mirakel, hvis min catcherhandske overlever sæsonen.
Noget af det sejeste ved at være hernede er at spille med og mod nogle af de bedste spillere i verden. På mit hold er vi seks landsholds- eller tidligere landsholdsspillere: mig selv, én fra det cubanske landshold, én fra det britiske, én fra det spanske og to fra Italiens juniorlandshold. Derudover har jeg haft æren af at spille mod landsholdsspillere fra bl.a. Mexico, Venezuela, Cuba, Tjekkiet, Japan og USA. De største navne, jeg har spillet mod hernede, er Jazmyn Jackson, Jordan Johnson og Lindsey Lopez (som jeg fik et hit på!). Det er en af de største grunde til, at Italiens A1-liga betragtes som den bedste i Europa – de rekrutterer spillere fra hele verden. Jeg har brugt min vinter på at sidde hjemme og se kampe fra den mexicanske liga – og halvdelen af spillerne her har brugt deres vinter dér! Det er så fedt at se så mange gode kampe hernede – og det giver mening, at Italiens landshold altid ligger i top-3 til EM, når deres klubber spiller på så højt et niveau.
Den største udfordring for mig har helt klart været sproget. Vores træner er fra Cuba, og træningerne foregår på en god blanding af spansk og italiensk. Det er de færreste af pigerne på holdet, som taler engelsk. Men selv dem, der ikke kan et ord engelsk, gør alt, hvad de kan, for at inkludere os, der ikke taler italiensk, i samtalen. Heldigvis har jeg studeret andre latinske sprog såsom portugisisk og fransk (og spansk – men det er rigtig mange år siden), så jeg synes, det bliver nemmere og nemmere at forstå italiensk.
Jeg føler, at jeg kan navigere i de fleste situationer med en nogenlunde forståelse for, hvad der bliver sagt. Når jeg prøver at sige noget på italiensk, kommer der bare en dejlig blanding af italiensk, spansk, fransk og portugisisk ud af munden på mig. Men det forstår de fleste faktisk bedre end engelsk!
En anden udfordring, vores hold oplever, er, at vi har været plaget af skader. En af vores bedste spillere brækkede hånden i vores tredje kamp og kommer desværre ikke til at spille mere i denne sæson. Vi har en spiller, der sidder ude med en lyskeskade, og to spillere, som spiller med fibersprængninger. Tre ud af de fire skadede spillere er outfieldere – så det er helt klart vores svaghed i fielden lige nu. Jeg har tilbudt at prøve at spille outfield, hvis det bliver nødvendigt, men heldigvis blev svaret et pænt nej tak 😅
Det var alt, hvad jeg har at dele denne gang. Jeg håber, at I har nydt at få lidt indblik i, hvordan det er at bo og spille i Italien.
De varmeste hilsner (fra et meget varmt land) ☀️