I weekenden blev der afholdt andet Baseball5 Danmarks Mesterskab nogen sinde med fire hold som havde kvalificeret sig ud af otte mulige i løbet af vinterens turneringer. Det var en fantastisk dag hvor man kunne se en kæmpe udvikling fra det første år både sportsligt og på arrangementet.
Dagen før DM blev der afholdt to official clinics af den internationale official Tony Jones, først i Ballerup og så i Nyborg, hvor DM også skulle afholdes. Det var nogle gode timer i Tonys selvskab og flere kunne ikke få armene ned over en så veludført clinic som både gav praktisk indsigt i spillet og dommerfærdigheder men også efterlod tid til scorerkeeping. Det gode arbejde blev sat til skue på banen dagen efter og det gav et klart meget mere professionelt udtryk på dagen med tre officielt på hver bane heriblandt en scorerkeeper som løftede oplevelsen af Baseball5 som DM.
Rammen var sat til en god turnering og holdene leverede flot spil på højt niveau og spændende kampe med både ekstra innings, store sejre og spændende comebacks, triple plays og en homerun som ellers ikke er set lignende ved de danske turneringer.
Der var desværre et afbud på dagen fra et hold som var ramt af sygdom, og der blev korrigeret på kampprogrammet for at passe planen til så alle stadig fik spillet seks kampe. De sidste tre var dog bronze og guldkampene som var bedst af tre, men her blev spillet lige op i de første to sæt og de skulle begge afgøres med den tredje kamp. Det blev en neglebider men med deres to første sejre på dagen overtog Jutland Krakens tredjepladsen på målstregen over Ballerup Vintage Valdals og Aarhus Havoc sejrede over Aarhus Roundnet og kan nu kalde sig forsvarende mestre.
Efter kampen blev der delt hightfives holdene imellem og Aarhus Havoc udtrykte stor taknemmelighed til Aarhus Roundnet, for at have leveret et højt niveau til Aarhus Open. Her led Havoc nederlag til roundnet holdet hvilket havde givet mere blod på tanden og hård træning, for igen at kunne kalde sig danske mestre og slå de nye sportslige rivaler.
Baseball5 sæsonen er ovre for denne omgang, men der vil i den kommende tid komme information om åben landsholdtræning og udtagelse frem mod EM i november, hvor ambitionerne er høje.
#Baseball5 #playeverywhere #Danmarksmesterskab








