Tilmelding – U15 Indendørsstævne – Brøndby – 2026

Hvornår? – Søndag d. 25. januar 2026. Kl. 9-16

Hvor? – Idrættens Hus. Brøndby Station 20, 2605 Brøndby

(Der spilles 1 kamp af gang og der er mulighed for at øve pitching / varme op i samme hal)

TILMELDINGSFRIST: D. 16. januar

Praktisk information

Der spilles efter ”Indoor-reglerne”. Den endelige tidsramme per inning fastlægges, når tilmeldingerne foreligger.

Ved tilmelding bedes I angive om holdet er af typen: Rutineret, letøvet, begynder. Juniorudvalget forbeholder sig ret til ikke at bruge denne information i planlægningen.

Alle hold skal være forberedt på:

  • at stille med dommere, når de ikke spiller.
  • at være klar med en pointtæller til egne kampe. Det er simpelt, men kræver dog, at man lige sætter sig ind i systemet for denne turnering.

Forplejning

OBS! Fristen for at forudbestille er d. 16. januar.

Lige som sidste gang, er det planlagt at holde en fælles frokostpause, hvor vi sidder alle sammen og spiser på samme tid.

I Idrættens Hus er der desværre ikke muligt at købe mad på stedet, men vi kan bestille noget i forvejen for 85kr. per person (inkl. drikkevarer). Man kan vælge mellem sandwich (kylling & bacon eller skinke & ost) og smørbrød (2x – 1 med fiskefilet og 1 kartoffelmad).

Man kan også bringe sin egen madpakke og spise med i kantinen sammen med de andre.

Del gerne linket til forudbestilling af forplejning med jeres spillere og forældre.