Vil du med til årets største sportsfest? Vær med bag kulissen til DM-ugen

DM-Ugen er et af Danmarks største sportslige events, og i år er Dansk Softball Forbund selvfølgelig med, når Baseball5 Street DM afvikles i Herning. Nu samler vi et event team til dagen, og vi håber, du har lyst til at være med!

Som frivillig bliver du en del af holdet bag kulissen og hjælper med det, der får dagen til at spille: opsætning, praktisk afvikling, orientering af publikum, oprydning/nedpakning, og alt det imellem. Du behøver ikke have prøvet det før. Det vigtigste er, at du har lyst til at give en hånd og være med til en stor sportsoplevelse.

Practical information
📅 Hvornår: Lørdag 27. juni
📍 Hvor: Herning (DM-Ugen)
🙌 Opgaver: Opsætning, afvikling, publikumsflow, nedpakning (m.m.)

Har du lyst til at være med på eventholdet, eller kender du én, der ville elske det? Skriv til os, så vender vi hurtigt tilbage med mere info.

Skriv til os på e-mail: baseball5@softball.dk

Projektleder ansat: Stor i udlandet, lille i DK

Arbejdet med at åbne dørene i dansk foreningsidræt for expats tager nu næste skridt. De syv samarbejdende specialforbund har ansat Micki Chow som projektleder.

Arbejdet med at åbne dørene til dansk foreningsidræt for expats tager nu næste skridt. De syv samarbejdende specialforbund har ansat Micki Chow som projektleder.

Micki Chow tiltræder stllingen den 1. marts 2026 og ansættes formelt i Dansk Cricket-Forbund, men skal arbejde på tværs af alle syv deltagende specialforbund i projektet, der tæller Dansk Cricket-Forbund, Dansk Curling Forbund, Dansk Hockey Union, Dansk Sotball Forbund, Dansk Squash Forbund, Floorball Danmark og Rugby Danmark.

Micki Chow kommer med en baggrund fra elitedans og har stærke kompetencer inden for organisationsopbygning, forandringsledelse, kulturudvikling og strategisk eksekvering. Han er uddannet cand.merc.(kom.) i Strategisk Kommunikation og Ledelse fra Copenhagen Business School og har opbygget bred erfaring fra både private, offentlige og organisationsdrevne sammenhænge.

Projektet begynder i fire fokusbyer

Som projektleder får Micki Chow ansvar for at omsætte projektets analyser og erfaringer fra første fase til konkrete aktiviteter i samarbejde med lokale aktører. Et centralt fokus bliver at understøtte og udvikle foreningerne i projektets fire fokusbyer: København, Odense, Herning og Esbjerg.

Her skal projektet blandt andet arbejde med at skabe stærkere samarbejder mellem idrætsforeninger, kommuner, virksomheder og sprogcentre. Målet er at gøre det lettere for expats at finde vej ind i foreningslivet gennem idrætsgrene, de har kendskab til fra deres hjemlande.

Projektet løber frem til udgangen af 2027 og er støttet af Danmarks Idrætsforbund, som også kommer till at bidrage løbende med sparring og videndeling. De syv forbund ser frem til samarbejdet med Micki Chow og til at fortsætte arbejdet med at gøre dansk idræt endnu mere international og inkluderende.

U23 Herrelandsholdet klar til VM i Columbia – Se truppen her

Det danske U23 herrelandshold i softball står over for en af de største oplevelser i deres karriere, når holdet rejser til Colombia for at deltage i verdensmesterskabet fra den 25. april til den 3. maj. 

Verdensmesterskabet samler de bedste U23-nationer fra hele verden, og Danmark får nu muligheden for at måle sig mod den absolutte internationale elite. Turneringen bliver en unik mulighed for spillerne til at repræsentere Danmark på højeste niveau, opbygge værdifuld international erfaring og vise dansk softball frem på den globale scene.

Forberedelserne har været intense, og holdet har arbejdet målrettet frem mod mesterskabet – både fysisk, taktisk og mentalt. Med stærkt sammenhold, højt tempo og stor dedikation er ambitionen klar: Danmark skal konkurrere med, udfordre modstanderne og levere præstationer, vi kan være stolte af. 

VM i Colombia bliver ikke bare en sportslig udfordring – det bliver også en oplevelse for livet for spillere og stab. 

Vi ønsker U23-landsholet held og lykke og glæder os til at følge deres rejse mod verdensscenen!

Nordfyns Softball Klub inviterer til Dommerkursus d. 14. marts

Nordfyns Softball Klub afholder dommerkursus lørdag den 14. marts i Otterup. 

Kurset bliver varetaget af Jonas og Jens (Busser) og vil bestå af både:

  • Teori i klubhuset

  • Praktiske øvelser på banen

NSK inviterer alle klubber – og især de fynske – til at deltage.
Der vil desuden være særligt fokus på dommergerningen i 2. division, som er obligatorisk.

🕗 Program for dagen

  • Morgenbrød kl. 8.30

  • Kursus kl. 9.00 – 17.00

🍽️ Forplejning

  • Frokost kan tilkøbes for 50 kr. (betales ved tilmelding)

  • Klubben byder på kaffe og eftermiddagskage

  • Hele dagen kan der købes drikkelse og snacks i kiosken

📍 Bladstrupvej 276, 5450 Otterup