Cashier's corner
– Anmodning om transporttilskud med relevante bilag skal være forbundets kasserer i hænde senest 14 dage efter rejsens afslutning, da tilskud ellers ikke kan påregnes udbetalt.
– Er en anmodning om transporttilskud mangelfuldt udfyldt, eller mangler der dokumentation for udgiftens afholdelse, bliver tilskuddet ikke udbetalt, før det mangelfulde forhold er bragt på plads. Husk der skal anføres fuld adresse på afgangs- og ankomststed.
– Tilskudsanmodninger, som godkendes, påregnes udbetalt senest 14 dage efter modtagelsen.
Forbundets kontonummer
Reg. 3113
Konto 3113016655
1. Holdtransport: Junior- og Slowpitchkampe (stævner og DM)
– Transporttilskud ydes til såvel offentlig som privat transport.
– Der ydes ikke tilskud til transport, hvor denne er på 50 km (=100 km tur/retur) eller derunder, regnet fra den rejsende klubs officielle spillested.
– Anvendes OFFENTLIG TRANSPORT, ydes tilskud efter bilag for max. 14 personer, hvoraf mindst én skal være træner/leder til DSB’s standardklasse billetpris med tillæg af pladsbillet.
– Anvendes PRIVAT TRANSPORT, ydes der tilskud med kr. 2,00 pr. kørt km pr. anvendt bil med tillæg af evt. bropenge. Der ydes tilskud til 1 bil pr. 4 spillere, dog max. 3 biler pr. hold.
– Samtidig gælder, at det samlede tilskud
– omfattende både kørsel og evt. udgifter til bro
– ikke kan overstige, hvad en tilsvarende udgift ved anvendelse af offentlig transport ville have udgjort.
– En forudsætning for tilskuddets udbetaling er, at der til forbundet er fremsendt et behørigt udfyldt transportbilag med angivelse af en kvalificeret oplysning om, hvad et tilskud efter reglerne for offentlig transport ville have udgjort. Dokumentation for evt. bropenge skal vedlægges.
– Hvert hold skal selv afholde de første kr. 3.000,- af sæsonens transportudgifter, opgjort efter ovenstående regler. Dokumentation for faktisk afholdelse af de 3.000,- kr. skal være forbunds-kassereren i hænde, før udbetaling af efterfølgende tilskud kan finde sted. Samlede bilag indsendes senest 14 dage efter, at holdtransportudgifterne har oversteget 3.000 kr.
2. Holdtransport: Seniorkampe
– Transportudgifter afregnes efter en solidaritetsudregning, hvorfor der ikke skal indsendes bilag.
– Først udregnes et rejsebeløb for hvert af de tilmeldte hold: kr. 5,50 pr. kørt km + 3 returbilletter til broen pr. ”øst-vest” kamp.
– Dernæst lægges alle holdenes bidrag sammen i en såkaldt transportpulje. Denne pulje fordeles nu ligeligt mellem de tilmeldte hold.
– Til sidst trækkes det enkelte holds transportpulje-del fra dette holds rejsebeløb, hvorved holdets netto indbetaling til/udbetaling fra transportpuljen udregnes.
– Der beregnes én solidaritetsberegning for alle tilmeldte seniorhold.
3. Dommertransport
– I forbindelse med DM- eller andre DSoF-arrangerede kampe ydes refusion af transportudgifter til max 3 dommere.
– Der ydes ikke transporttilskud til dommere, der dømmer på hjemmebane.
– Anvendes offentlig transport, ydes tilskud svarende til DSB’s standardklasse billetpris med tillæg af pladsbillet.
– Anvendes privat transport ydes tilskud for én bil med kr. 2,00 pr. kørt km med tillæg af evt. bropenge.
– En forudsætning for tilskuddets udbetaling er, at der til forbundet er fremsendt et behørigt udfyldt transportskema med eventuel dokumentation for udgiftens afholdelse.
4. Deltagertransport i forbindelse med øvrige forbundsaktiviteter
– I forbindelse med deltagelse i øvrige forbundsarrangementer, f.eks. clinics, kurser og camps – og hvor aktiviteten kun afholdes enten øst eller vest for Storebælt – ydes transporttilskud for deltagere fra den anden side af Storebælt.
– Der refunderes for max. et beløb svarende til en standard togbillet fratrukket deltagerens egenbetaling på 75 kr. pr. returbillet.
– Der skal indsendes transportbilag senest 14 dage efter arrangementets afholdelse.
5. Deltagertransport i forbindelse med Repræsentantskabsmøde
– I forbindelse med deltagelse af klubmedlemmer til Repræsentantskabsmøde o.lign. ydes transport-tilskud for max. to deltagere fra den anden side af Storebælt. Der refunderes et max. beløb svarende til standard togbillet.
6. Andre DSOF Repræsentanter
– Bestyrelse, udvalgsmedlemmer, udviklingskonsulent og sekretær får transport-udgifter refunderet efter bilag. Ved privat transport ydes refusion med kr. 3,00/km samt evt. bropenge efter bilag.
7. Forbundsinstruktører
– Instruktører får refunderet transport. Refusionen udgør kr. 2,00/km samt evt. bropenge efter bilag.
– Instruktionen skal på forhånd være aftalt med Forbundets udviklingskonsulent.
8. Landsholdsspillere
Regler:
Bil fra Fyn:
– 1 person – forbundet yder tilskud på 440 kr. pr bil.
– 2 personer – forbundet yder tilskud på 660 kr. pr bil.
– 3 personer – forbundet yder tilskud på 880 kr. pr bil.
Offentlig transport fra Fyn – forbundet yder tilskud på op til 440 kr.
Bil fra Jylland:
– 1 person – forbundet yder tilskud på 660 kr. pr bil.
– 2 personer – forbundet yder tilskud på 990 kr. pr bil.
– 3 personer – forbundet yder tilskud på 1.320 kr. pr bil.
Offentlig transport fra Jylland – forbundet yder tilskud på op til 660 kr.
Udfyld transportbilag hvor øvrige passagerer i bilen også tydeligt fremgår. Dokumentation for togbillet eller brobillet skal vedhæftes. (tag billede og vedhæft)
9. Trænere og holdledere