U23 Herrelandsholdet er kvalificeret til VM i 2026 og et nyt trænerteam er klar!

Det danske U23 Herrelandshold har sikret sig en plads ved verdensmesterskabet i Colombia 2026 efter en imponerende indsats ved EM 2025 i Kunovice, Tjekkiet, hvor holdet spillede sig hele vejen til sølvmedaljen.

Med stærkt sammenhold, taktisk skarphed og en ukuelig vilje har spillerne vist, at Danmark hører til blandt de bedste i Europa – og nu venter den ultimative udfordring på verdensscenen.

Velkommen til det nye trænerteam

I forbindelse med VM-kvalifikationen er vi stolte af at kunne præsentere det nye trænerteam, som skal lede U23-herrerne frem mod Colombia. Teamet består af tre erfarne og dedikerede trænere, som hver især bringer stærke kompetencer og international erfaring med sig:

Kim Hansen

Kim Hansen

Træner
Lau Hansen

Lau Hansen

Træner

Jeg hedder Lau Juul Hansen, og jeg har spillet softball siden 1986. De sidste 10 år har jeg primært arbejdet som træner, blandt andet som Head Coach for Stenløse Bulls, assistenttræner for U23-landsholdet i 2025 og nuværende assistenttræner for STARS. Softball har givet mig utallige oplevelser, og jeg brænder for at udvikle både spillere og sporten i Danmark. Jeg ser med stor forventning frem til VM i Colombia 2026, hvor jeg håber at bidrage til et stærkt dansk hold og vise, at vi kan konkurrere på den internationale scene.

Valdemar Terkelsen

Valdemar Terkelsen

Træner

Sammen skal de skabe de bedste rammer for holdets forberedelser og sikre, at Danmark står stærkt, når VM-fløjten lyder i 2026.

Vi glæder os til at følge rejsen mod Colombia – og vi håber, hele Danmark vil bakke op om vores unge talenter på vejen mod verdensmesterskabet!

Her kan se nogle øjeblikke EMs finale:

* Photos by PetraVoetSportsPhoto

Danmark debuterede ved EM i Baseball5 – og tog Europa med storm

Panevezys, Litauen – november 2025:
Danmark skrev historie ved at deltage i Europamesterskabet i Baseball5 for allerførste gang – og leverede samtidig en af turneringens største overraskelser. Trods en pulje med Europas og verdens absolutte tophold, spillede Danmark sig sensationelt helt ind i top 8 og endte som nummer 7 ud af 16 nationer.

Turneringen blev afholdt i Panevezys, Litauen, fra den 3. til 8. november 2025, og det var tredje gang EM fandt sted i landet – men første gang i netop denne by.
For Danmark var det den internationale ilddåb i den hurtigt voksende sport Baseball5, som først blev introduceret herhjemme i 2024.
”Vi blev set som debutanter uden chance. Ingen troede på, at vi kunne vinde over etablerede baseball5-nationer – men vi beviste det modsatte,” siger landstræner Philip Spielmann, der stod i spidsen for det danske landshold.

Overgik alle forventninger
Danmark var havnet i en brutal gruppe med Frankrig (verdens nr. 3 og forsvarende VM-bronzevindere), Italien, og Ukraine – men mod alle odds viste det danske mandskab format.
Efter tætte kampe mod både Italien og Frankrig besejrede Danmark Ukraine overbevisende 6-0 og 4-1 og sikrede sig en historisk plads i ottendedelsfinalen mod Holland. Her leverede danskerne en dramatisk kamp, som endte i ekstase:
”Vi blev advaret af Hollands træner om ikke at tro, vi kunne følge med dem. Det gjorde sejren bare endnu sødere,” fortæller Spielmann.
Efter en nervepirrende afslutning med et afgørende run i andet set af Jonas Wolff, vandt Danmark 6-5 i ekstra innings og var dermed videre til kvartfinalen – og sikrede sig en placering blandt Europas otte bedste hold.

Respekt fra hele Europa
I kvartfinalen ventede giganterne fra Frankrig igen, og selvom Danmark måtte se sig slået, imponerede de ved at score flere runs mod franskmændene end Spanien formåede i selve EM-finalen.
”Efter hver kamp blev vi taget mere og mere seriøst. Trænere, dommere og frivillige begyndte at rose os for vores spil og for den energi, vi bragte ind i turneringen,” siger Spielmann.

Danmark lukkede EM med en stærk 2-0-sejr i set over Belgien (4-0 & 4-0) – en kamp, der fik publikum fra de andre baner til at stimle sammen for at se, hvad der foregik. Belgien scorede ikke et eneste run i kampen. Dermed sluttede Danmark som nr. 7 i Europa – foran nationer som Holland, Belgien, og Ukraine.

En sport i eksplosiv udvikling
Baseball5 er en ny, urbant inspireret version af baseball, der spilles på små baner uden bat eller handsker. Sporten vokser hastigt internationalt og har fået plads ved ungdoms-OL i Dakar næste år.
Danmark startede sin nationale Baseball5-udvikling i januar 2024, og landsholdet blev først udtaget i august 2025 – med spillere fra både håndbold, volleyball, badminton og softball.
”Det er en kæmpe bedrift, at vi på så kort tid har trænet et hold op til europæisk topniveau,” siger Spielmann. ”Vi har bevist, at danske atleter kan konkurrere mod verdens bedste – også i nye sportsgrene.”

Fremtiden
Med EM-succesen er fundamentet lagt. Næste skridt bliver at styrke den offensive del af spillet og fortsætte rekrutteringen blandt unge spillere.
”Vi vil bruge de næste to år på at bygge videre på alt det, vi lærte. Målet er klart: næste gang skal Danmark ikke bare overraske – vi skal udfordre om medaljerne,” siger Philip Spielmann.
Landsholdet har allerede indledt samarbejder med skoler og ungdomsklubber, og en dansk liga forventes at vokse igen i år.

Photo by Erika Tamulytė

Mød holdet der skal repræsentere Danmark til EM i Baseball5

Det Danske Baseball5-landshold sender et hold på 10 til EM i Litauen. 8 spillere og to trænere. Holdet består af en spændende blanding af erfarne spillere og nye talenter, der bringer forskellige atletiske baggrunde med sig.

Den udtagne trup afspejler den brede appel, som den urbane sportsgren, Baseball5, har fået i Danmark. Fra baseball og slowpitch til håndbold, badminton, volleyball og styrkeløft – hver spiller bidrager med unikke færdigheder, der skal sikre succes på banen.

Med I trænertruppen har vi træner Philip Spielmann, spillende træner fra Aarhus Havoc og assisterende træner Carla Bello, Softballspiller fra Aarhus Royals. Philip har  ambitioner for EM-truppen om at kunne spille sig op mod top 5, men som han selv siger må vi se hvad de andre hold bringer – der er sket stor udvikling i Baseball5 i europa siden det sidste EM tilbage i 2023.

Philip Spielmann

Philip Spielmann

Baseball5 Træner
Carla Bello

Carla Bello

Baseball5 Træner

Landsholdet ser frem til at repræsentere Danmark, og med denne alsidige og talentfulde trup er forventningerne til EM i Litauen høje.

Her er de otte spillere, der udgør det danske landshold:

Jonas Wolff

Jonas Wolff

Baseball5 Landsholdsspiller

Jonas er fra Århus Baseball Softball Klub og spiller til daglig baseball for Aarhus Aros. Han er to gange danmarksmester i Baseball5 med sit hold Aarhus Havoc, som ligger nummer 1 på den danske rangliste. Jonas er kendt for sit utroligt kraftfulde slag og er en hurtig baseløber. Han er far til to små drenge, som allerede har vist interesse for Baseball5.

  • Århus Baseball Softball Klub
Anne Jensen

Anne Jensen

Baseball5 Landsholdsspiller

Anne er ny i Baseball5 og har spillet siden april, efter hun deltog i en try-out i Aarhus. Hun er tidligere håndboldspiller og nuværende styrkeløfter, hvilket giver hende en solid atletisk baggrund. Anne bor i Viborg og arbejder som instruktør i et funktionelt fitnesscenter i Herning.

  • Århus Baseball Softball Klub
Phillip Christensen

Phillip Christensen

Baseball5 Landsholdsspiller

Phillip er en erfaren slowpitch-spiller fra Ballerup, som har kastet sig over Baseball5 siden starten af 2024. Han spiller for Vandals Vintage Baseball5, som ligger nummer tre på den danske rangliste. Phillip er en spiller, der kendetegnes ved sin intensitet, gode spilforståelse og aggressive baseløb.

  • Ballerup Baseball Softball Klub
Tanja Jensen

Tanja Jensen

Baseball5 Landsholdsspiller

Tanja har spillet badminton på eliteplan og er en af de nyeste tilføjelser til holdet. Hun imponerede stort til try-outen i Aarhus i juni med sine generelle atletiske evner. Hendes baggrund i badminton ses tydeligt i hendes fodarbejde, som fan få en til at tro, at hun har spillet baseball eller softball før. Tanja bor i København og vil blive tilknyttet den nyoprettede klub “Copenhagen Baseball5.”

  • Copenhagen Baseball5
Henrik Mortensen

Henrik Mortensen

Baseball5 Landsholdsspiller

Henrik er en alsidig sportsmand med en fortid som volleyballspiller. Han er kendt fra P3-programmet “Drømmeholdet,” hvor han jagtede drømmen om at spille på så mange landshold som muligt. Henrik er en fantastisk atlet, der slår bolden vanvittigt hårdt og er en af de hurtigste løbere i truppen og derfor skal han selvfølgelig med til EM.

  • Århus Baseball Softball Klub
Emilie Drongesen

Emilie Drongesen

Baseball5 Landsholdsspiller

Som tidligere håndboldspiller, mere specifikt målmand, er Emilie trænet til at have et godt boldøje og vant til at skulle have hurtig reaktionsevne. Emilie er en fighter, mor, utrolig lærenem og så har hun en masse færdigheder med sig som målmand som bliver gavnlige på Baseball5-banen.

  • Århus Baseball Softball Klub
Daniel Tu

Daniel Tu

Baseball5 Landsholdsspiller

Daniel spiller baseball i Århus Baseball Softball Klub og er tidligere fast pitch softball-spiller. Han er to gange danmarksmester i Baseball5 som shortstop på Aarhus Havoc. Daniel udmærker sig ved at være en god holdspiller, der er pragmatisk og løsningsorienteret i pressede situationer. Daniel er for nyligt blevet husejer og har derfor fået endnu mere tid til at træne baseball5-slaget i hans have.

  • Århus Baseball Softball Klub
Sofie Amdisen

Sofie Amdisen

Baseball5 Landsholdsspiller

Sofie er også en af holdets nyeste spillere. Hun deltog i try-outen i Aarhus i juni og har siden da været meget engageret i Baseball5. Hun er tidligere håndboldspiller, oprindeligt fra Jylland, men bor nu på Vesterbro. Sofie arbejder som projektleder ved Dansk Atletik Forbund, er selv en ivrig løber og dyrker havkajak. Hendes hurtighed og lærenemhed vil være en fordel for holdet til EM. Hun bliver ligesom Tanja tilknyttet den nyoprettede klub Copenhagen Baseball5.

  • Copenhagen Baseball5

Danish women's softball national team at the european championships in 2025

Det danske damelandshold tog til Prag med en klar plan og et stærkt kollektiv. Ambitionen var at spille sig solidt ind i den midterste placeringsgruppe og presse på helt i toppen af den – og præcis dét leverede holdet.

Fra process til præstation

Hele vejen op til mesterskabet havde truppen arbejdet målrettet med fundamentale færdigheder, aggressivt spil og spilintelligens – alt sammen forankret i det nye lederskab under Head Coach Kevin Stockford og en tydeligt styrket mentalitet i gruppen.

I gruppespillet, efter første nederlag mod Ukraine, fandt Damerne hurtigt benene igen. Mod Slovakiet stod Danmark kompakt, justerede klogt undervejs og fandt rytmen på de rigtige tidspunkter. Det blev en kamp, hvor disciplinen i forsvaret og det offensive tempo gav udbytte, og hvor holdet flere gange fik vendt pres til momentum.

Allerede her var tegnene tydelige: samspillet og selvtilliden, holdet havde dyrket gennem foråret, bar frugt på den internationale scene.

Små vinduer, store skridt

Så kom de følelsesmæssige højdepunkter–og bundpunkt–fra kampene i midtfeltet.

Danmark håndterede presset fornemt under en neglebider mod Polen som førte 1-0, indtil Damerne svarede igen med tre runs i 5. inning. Kampen endte med en længeventet sejr mod Polen, 3-2.

Herefter, da holdets momentum var størst, bød regnen i Prag på halvanden dag med udsatte eller aflyste kampe. En hviledag var ikke lige hvad holdet manglede. Bolden rullede ikke som den plejede, da de efterfølgende skulle møde Sverige. Hverken fielden eller det offensive havde samme energi, der ellers var blevet normen. I tung regn blev det til et tungt nederdlag mod svenskerne.

Rejnens omrokering af kampe, betød også at dette sandsynligvis blev holdets sidste kamp i turneringen. Dog kæmpede Head Coach med arrangørerne, og da solen igen skinnede tillod de en afgørende placeringskamp – mod Sverige.

I turneringens sidste opgør, der summede af revanchelyst, satte Damerne trumf på med en mercy-sejr over svenskerne. Holdet lærte af forrige kamps fejle–både tekniske og mentale–og lavede de korrekte justeringer. Det var en reaktion, hvor hele truppen tog ansvar: stærkt starter-arbejde, sikre hænder i fielden, og et line-up der lagde pres inning for inning. Holdet greb de små vinduer der opstod, og tvang Svenskerne til fejl med kontrolleret aggressivitet.

Op mod turneringen havde veteranen Carina Vaisgård Thorslund ydtrykt sit ønske for holdet, om at “stå sammen, især når presset er størst”. Dette var kampen, der viste, at ordene ikke bare var retorik – de er blevet praksis.

Forventninger indfriet – kursen sat mod 2027

Efter flere år i bundbrackets står Danmark nu stabilt i midtergruppen – et tydeligt skridt frem for programmet og for truppens selvforståelse.

Damerne har indfriet forventningen fra optakten og sluttede som samlet nr. 15 – den bedste placering siden 2015*. Det er et resultat, der forpligter, og som peger frem mod et stærkt 2027, når næste EM kalder.

De danske motorer

Holdet havde flere toppræstationer på individuelt niveau, og en enestående indsats af Evie Busk Craig, som placerede sig højt på tre officielle EM-leaderboards.

Stats Highlight: Evie Busk Craig

  • #3 i hits (13)
  • #5 i batting average (.619)
  • #6 i OBP (.652)

*Bedste placering siden 2015: Danmark blev nr. 14 i 2021, men turneringen havde markant færre deltagere på grund af COVID-19.

Danish women's national sodtball team

Når EM i softball løber af stablen den 7.–13. september i Prag, er det med et dansk damelandshold, der både er sultent og fokuseret. Efter et udfordrende mesterskab i 2024, hvor holdet blev placeret i en stærk indledende gruppe og derefter måtte kæmpe om placeringerne under midtfeltet, er optimismen i år mere mærkbar.

Danmark er i 2025 placeret i en gruppe med Slovakiet og Ukraine – to nationer, vi traditionelt spiller tætte og spændende kampe mod. Det giver anledning til optimisme hos både spillere og stab.

Nyt lederskab og styrket mentalitet

Siden Kevin Stockford overtog som Head Coach i 2024, har han lagt vægt på at bygge holdet op fra bunden. Fokus har været på fundamentale færdigheder, aggressivt spil og højere spilintelligens – elementer, der nu bærer frugt. Holdet fremstår i år med øget kvalitet og en tydeligt styrket mentalitet, hvor både samspil og selvtillid har fået et løft.

Holdets center fielder og Co-captain, Carina Vaisgård Thorslund, fortæller:

“Vores ambitioner til turneringen er først og fremmest, at vi kan spille os ind i den midterste placeringsgruppe – og med stærke præstationer forhåbentlig kæmpe med helt i toppen af den.

Det vigtigste for os handler dog ikke kun om resultater. Vi har brugt tid på at styrke vores fællesskab og arbejde med, hvordan vi står sammen – både på og uden for banen, især når presset er størst. De snakke og den proces har givet os et stærkere fundament, som vi nu glæder os til at bygge videre på.”
– Carina Vaisgård Thorslund

Nye talenter træder ind på seniorniveau

En særlig nyhed i truppen er udtagelsen af to rookies: Tiana Nihøj Stockford og Liv Holm Pederson. De træder i år ind i damerækken efter flotte præstationer i juniorlandsholdets regi. Der ses frem til deres første skridt i en længere rejse i seniorrækken:

“Til mit første EM for damerne håber jeg, at jeg kan få en idé om, hvor jeg ligger i forhold til nogle af de bedste spillere i Europa. Så ved jeg, hvad jeg skal arbejde på.”
– Tiana Nihøj Stockford.

Sidste forberedelser og langsigtede mål

Op mod afrejsen til Prag forbereder holdet sig med både klubkampe og en træningsturnering mod et amerikansk akademihold – værdifuld kamptræning, inden den internationale scene kalder.

Med udsigt til hele to år uden international turnering før næste EM i 2027 er målet klart: Danmark vil bygge videre på den stærke holdkemi og forbedre den samlede placering markant i forhold til 2024. Der bliver ikke sparet på noget – de danske damer er klar til at give alt, hvad der er i tanken. Vaisgård konkluderer:

“Der er masser af individuelt talent i truppen, men vores største styrke ligger i at samle det til ét hold.

Jeg tror på, at vi kan stå imod udfordringerne, løfte hinanden og komme hjem som et endnu stærkere og mere sammentømret landshold.
– Carina Vaisgård Thorslund

EM 2025 Roster

Spillere
  • Mathilde Brødsgaard Nielsen | P
  • Sara Brink Hinze | P/OF
  • Katja Thomsen | C
  • Evie Busk Craig | C/IF
  • Fiona Milne | IF
  • Sofie Maj Olsen Bill | IF
  • Ellen Nielsen | IF
  • Pernille Mayland Sørensen | IF
  • Line Dollerup | IF
  • Carina Vaisgaard Thorslund | OF
  • Vivian Claire Culp | OF
  • Freja Krizmanic Møller | OF
  • Christina Carls | UTIL.
  • Tiana Nihøj Stockford | UTIL.
  • Liv Naja Holm Pedersen | UTIL.
Management
  • Kevin Stockford | Head Coach
  • Dylan Tonkin | Ass. Coach
  • William Melin | Ass. Coach
  • Alexandra Angelo | Team Manager
  • Sabrina Nihøj | Ass. Team Manager