Tilmelding til Juniortur 2026 (Prag)

Tilmeldingsfrist: d. 8. april 2026

Juniorturen tager til Prag igen. Vi kører til Tjekkiet i bus med juniorspillere fra alle klubber. Her besøger vi klubben SK Joudrs i Prag, hvor vi låner en gymnastiksal til at overnatte. Vi træner softball hele dagen, bliver instrueret af nogle dygtige trænere og hygger om aftenen. Du får med garanti spillet en masse softball!

Træner-/forældreteamet* består af:

  • Nicolai Elsner (hovedtræner)
  • Alexander Lorentzen (træner)
  • Magnus Kirstein (træner)
  • 4-5 frivillige mere

Tryk på knappen for mere info og tilmelding!


HVEM?

Alle spillere mellem 13-18 år, uanset niveau. Man skal kunne klare sig selv!

HVORNÅR?

13. maj - 17. maj 2026 (Kristi himmelfartsferien). Afgang fra Brøndby onsdag d. 13. maj. Hjemkomst søndag d. 17. maj * Bussens rute skal stadigvæk defineres

PRIS

2.500 kr. per deltager

Han man spørgsmål før tilmeldingen er man velkommen til at skrive til junior@softball.dk.

Projektleder ansat: Stor i udlandet, lille i DK

Arbejdet med at åbne dørene i dansk foreningsidræt for expats tager nu næste skridt. De syv samarbejdende specialforbund har ansat Micki Chow som projektleder.

Arbejdet med at åbne dørene til dansk foreningsidræt for expats tager nu næste skridt. De syv samarbejdende specialforbund har ansat Micki Chow som projektleder.

Micki Chow tiltræder stllingen den 1. marts 2026 og ansættes formelt i Dansk Cricket-Forbund, men skal arbejde på tværs af alle syv deltagende specialforbund i projektet, der tæller Dansk Cricket-Forbund, Dansk Curling Forbund, Dansk Hockey Union, Dansk Sotball Forbund, Dansk Squash Forbund, Floorball Danmark og Rugby Danmark.

Micki Chow kommer med en baggrund fra elitedans og har stærke kompetencer inden for organisationsopbygning, forandringsledelse, kulturudvikling og strategisk eksekvering. Han er uddannet cand.merc.(kom.) i Strategisk Kommunikation og Ledelse fra Copenhagen Business School og har opbygget bred erfaring fra både private, offentlige og organisationsdrevne sammenhænge.

Projektet begynder i fire fokusbyer

Som projektleder får Micki Chow ansvar for at omsætte projektets analyser og erfaringer fra første fase til konkrete aktiviteter i samarbejde med lokale aktører. Et centralt fokus bliver at understøtte og udvikle foreningerne i projektets fire fokusbyer: København, Odense, Herning og Esbjerg.

Her skal projektet blandt andet arbejde med at skabe stærkere samarbejder mellem idrætsforeninger, kommuner, virksomheder og sprogcentre. Målet er at gøre det lettere for expats at finde vej ind i foreningslivet gennem idrætsgrene, de har kendskab til fra deres hjemlande.

Projektet løber frem til udgangen af 2027 og er støttet af Danmarks Idrætsforbund, som også kommer till at bidrage løbende med sparring og videndeling. De syv forbund ser frem til samarbejdet med Micki Chow og til at fortsætte arbejdet med at gøre dansk idræt endnu mere international og inkluderende.

U23 Herrelandsholdet klar til VM i Columbia – Se truppen her

Det danske U23 herrelandshold i softball står over for en af de største oplevelser i deres karriere, når holdet rejser til Colombia for at deltage i verdensmesterskabet fra den 25. april til den 3. maj. 

Verdensmesterskabet samler de bedste U23-nationer fra hele verden, og Danmark får nu muligheden for at måle sig mod den absolutte internationale elite. Turneringen bliver en unik mulighed for spillerne til at repræsentere Danmark på højeste niveau, opbygge værdifuld international erfaring og vise dansk softball frem på den globale scene.

Forberedelserne har været intense, og holdet har arbejdet målrettet frem mod mesterskabet – både fysisk, taktisk og mentalt. Med stærkt sammenhold, højt tempo og stor dedikation er ambitionen klar: Danmark skal konkurrere med, udfordre modstanderne og levere præstationer, vi kan være stolte af. 

VM i Colombia bliver ikke bare en sportslig udfordring – det bliver også en oplevelse for livet for spillere og stab. 

Vi ønsker U23-landsholet held og lykke og glæder os til at følge deres rejse mod verdensscenen!

Nordfyns Softball Klub inviterer til Dommerkursus d. 14. marts

Nordfyns Softball Klub afholder dommerkursus lørdag den 14. marts i Otterup. 

Kurset bliver varetaget af Jonas og Jens (Busser) og vil bestå af både:

  • Teori i klubhuset

  • Praktiske øvelser på banen

NSK inviterer alle klubber – og især de fynske – til at deltage.
Der vil desuden være særligt fokus på dommergerningen i 2. division, som er obligatorisk.

🕗 Program for dagen

  • Morgenbrød kl. 8.30

  • Kursus kl. 9.00 – 17.00

🍽️ Forplejning

  • Frokost kan tilkøbes for 50 kr. (betales ved tilmelding)

  • Klubben byder på kaffe og eftermiddagskage

  • Hele dagen kan der købes drikkelse og snacks i kiosken

📍 Bladstrupvej 276, 5450 Otterup

Pre-tilmelding til Juniortur 2026 (Prag)

Vi gentager Juniorturen til Prag igen i 2026 (med flere forbedringer efter vores erfaring fra 2025).

Vi fylder en bus med junior softballspillere fra alle klubber og kører til Tjekkiet, hvor vi besøger klubben SK Joudrs i Prag. Vi overnatter i en gymnastiksal og træner softball hele dagen. Vi bliver instrueret af nogle dygtige trænere (både danske og tjekkiske). Der vil være mulighed for spille mod andre lokale ungdomshold.

Detaljerne om turen bliver offentliggjort snarest muligt, dog vil vi gerne vide hvor mange der har interesse i at deltage, derfor er der nu åben for pre-tilmelding.

OBS! Pre-tilmelding er ikke bindende. Dog forventer vi at hvis man laver pre-tilmelding er det fordi man har en stor intention til at deltage.

Her er der en opsummeringsvideo fra turen i 2025.

HVEM?

Alle spillere mellem 13-18 år, uanset niveau. Man skal kunne klare sig selv!

HVORNÅR?

13. maj - 17. maj 2026 (Kristi himmelfartsferien). Afgang fra Brøndby onsdag d. 13. maj. Hjemkomst søndag d. 17. maj

PRIS

2.500 kr.

Hvis man er under 13 år og vil deltage, kontakt først juniorudvalget.

Har man spørgsmål før man gennemfører pre-tilmeldingen er man velkommen til at skrive til junior@softball.dk.

Pre-tilmeldingsformular