Kampafvikling
Med fremsendelsen af den endelige turneringsplan for foråret 2025 vil Slowpitch-udvalget gerne opfordre til, at mulighed for lån af spillere afsøges, før der meldes afbud til kamp, så vi kan få afviklet flest muligt kampe.
Slowpitch-udvalget har følgende forslag til afsøgning af lånespillere:
- Spørg i Facebookgruppen Slowpitch DK
- Send en mail eller SMS til kontaktpersonen for de øvrige klubber: Kontaktpersoner klubber – Dansk Softball Forbund
- Hvis 3 hold skal spille samme dag, samme sted, så spørg de to andre klubber, om I må låne spillere fra dem til kampen mod det andet hold.
- Spørg jeres damespillere, herrespillere og juniorspillere og evt. tidligere spillere. Reglerne for spillere er som følger:
- Man skal være minimum 30 år for at deltage.
- Der er dog mulighed for at benytte 2 spillere under 30 år forudsat at disse ikke har spillet fastpitch 1DIV herrer eller 2DIV i samme sæson.
- Aldersgrænsen er dog 35 år hvis man i samme sæson har spillet fastpitch 1DIV (herrer).
- Hvis I kun kan stille hold ved hjælp af ”ulovlige” spillere så spil alligevel, selvom kampen er tabt på papiret.
Medlemmer af slowpitch-udvalget
Slowpitch-udvalget mødes ca. 4-5 gange om året på et online møde á ca. 1 times varighed.
Udvalget træffer beslutning om turnering, regler mv.
Derfor er det ønskeligt, at alle klubber med et slowpitch-hold har et medlem i udvalget.
På nuværende tidspunkt er følgende klubber repræsenteret: Gladsaxe Gators, Vandals Vintage, Nordfyns softballklub og Odense Giants.
Bestyrelsen er repræsenteret ved Peter Christensen.
Næste møde i udvalget er d. 3. april kl. 20.
Vil du være med i udvalget? Kontakt Daniella Wellejus på daniellawellejus@yahoo.dk