Semifinaler og Amerikansk Rundbold

Semifinalerne og Amerikansk Rundbold aktivitet åbent for alle klubber blev afholdt af Gladsaxe Softball Klub d. 23. september. Her en lille reportage fra dagen:

I anden slutspilsweekend blev der afholdt Amerikansk Rundbold arrangement, som var åbent for alle små softball spillere – både de mere øvede og de der bare elsker at lege med en bold. 8-10 stk vovede sig ud på banen. Det blev et par fornøjelige timer for både spillere og tilskuere, som kunne se hvor meget det betyder for de små at få lov til at spille AR på deres præmisser. 

Rammerne var dog også nærmest perfekte. Vejret var med os og ud over slutspillets deltagere, som varmede op på græsset omkring AR-spillerne, så fik en stor gruppe fra Greve Gymnasium, som var kommet for at se bronzekampen mellem Gladsaxe Diamonds og Odense Giants, sig en glædelig overraskelse, da de fik lov at opleve de smås glæde ved spillet. Efter at have set flotte hit fra de små spillere, måtte gymnasieeleverne konstatere at de selv måtte tilbage og arbejde på egen batterteknik.

Eleverne og deres lærer var kommet til Gladsaxe som en del af et idrætsforløb, som skal udmunde i en opgave, og flere eleverne spurgte interesseret ind til den kultur, der er i Dansk Softball Forbund, hvor man er i stand til at skabe aktivitet til stævner for spillere på så forskellige niveauer. Men uanset om det var ‘rigtige’ softball spillere eller nogle der kun have prøvet at træne et par gange der heppede på de små AR-spillere, så skabte det glæde og betyder at de bare gerne vil spille mer’!

  

  

 

 

 

 

Comments are closed.