U12 DM

Vejret søndag nåede ikke lørdagens højder, men humøret ved U12 DM i Gladsaxe var i top og stadion var fyldt med forventningsfulde børn og deres forældre. Syv hold havde tilmeldt sig U12 DM som afslutter sæsonen for vores yngste spillere.

Syv hold giver et tæt pakke kampprogram og der blev spillet fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Alle var sikret mindst tre kampe, og der var mange tætte kampe i løbet af dagen.

Bronze kampen stod mellem GSK Gators og Bulls 2. Da de tre planlagte innings var overstået, var stillingen lige og holdene måtte ud i en ekstra inning. Her lykkedes det Gators at score det vindende run i bunden af inningen og dermed sikre sig bronzen.

Finalen mellem Vandals og Giants blev også en spændende og velspillet affære som bølgede frem og tilbage og løb ud i ikke færre en seks innings, inden Vandals kunne kalde sig danske mestre.

Den samlede resultatliste:

  1. Vandals (Vilde Vandaler)
  2. Giants
  3. GSK Gators
  4. Bulls (Bulls 2)
  5. Hørsholm Hurricanes
  6. Vandals (Junior Vandals)
  7. Bulls (Bulls 1)

Til lykke til alle hold og tak til GSK for et godt stævne!

Comments are closed.