Skal du med på 1-2-træner?

1-2-træner på Fyn eller Sjælland

Tag hul på sæson 2015 med 1-2-træner kurset, som finder sted i Odense d. 7.3 og i Ballerup d.11.3 og 14.3. På kurset får deltagerne værktøjer til at håndtere den praktiske del af trænerjobbet. De bliver bevidste om den rolle de træder ind i som træner. Og så får de selvfølgelig idéer til lege og en masse øvelser i Softball. Det gør det både sjovere og nemmere at være ny (hjælpe)træner. Så giv klubbens trænere, holdledere og forældre en inspirerende start på sæson 2015! Læs mere om tilmelding nedenfor:

Klæd nye trænere på  

At stå som ny træner kan være en stor udfordring – specielt hvis man som ny træner ikke har et billede af, hvad der skal til for at gennemføre en god træning.  1-2-Træner-kurset er skræddersyet til at håndtere lige netop den situation. Evnen til at planlægge og udføre en god træning handler ofte om at have nogle konkrete værktøjer til at få det til at ske – og at få en idé om hvad træningen skal føre til.

 

Kort og konkret

1-2-Træner er bygget op om to moduler á hver 4 timers varighed. Her kommer trænerne omkring en række områder, som har betydning for deres rolle som trænere:

  • Hvordan udfylder de trænerrollen før, under og efter træning?
  • Hvordan planlægger de en god træning?
  • Hvilke øvelser kan de gøre brug af under opvarmningen?
  • Hvordan udfordrer de alle under træningen?

 

Noget med hjem

Udover at deltagerne gerne skulle få en masse redskaber og inspiration med hjem fra kurset, sørger vi også for at give dem en ekstra anerkendelse. De får nemlig 1-2-Træner t-shirt og undervisningsmaterialer med hjem fra kurset.

 

Så slå to fluer med et smæk. Anerkend jeres trænere ved at tilbyde dem kurser – og få endnu bedre trænerne, når de har været på kursus.  Og husk, at kurset både er for den engagerede unge eller nye softball træner og forældrene på tilskuerpladserne. Se mere her.

 

1-2-træner i foråret 2015

Har I fået lyst til at sende en eller flere nye trænere på kursus, så afholdes 1-2-Træner-kurset her:

Odense:

Lørdag d. 7. marts, kl. 10-17. Begge moduler afholdes samme dag.

Ballerup:

Onsdag d. 11. marts, kl. 17-21. Den generelle del

Lørdag d. 14. marts, kl. 12-16. Softball delen.

 

Tilmelding:

Tilmeldingsfrist for begge kurser er senest tirsdag d. 24. februar. Der er plads til max 18 deltagere på hvert kursus. Tilmeldingen foregår ved at indsende nedenstående information til Tina på kontoret på tije@softball.dk:

 

Navn:

Mobilnummer:

E-mail:

Klub:

Er du træner for et hold? Hvis ja, hvilket:

T-shirt str.:

 

1 uge forinden kurset modtager deltagerne information om deltaljeret program og kursussted.

 

Betaling:

Deltagergebyret er kun 200 kr. pr. person, og indbetales senest 1 uge før kurset til forbundets konto på reg.nr. 3113 konto nr.: 3113016655. Ved indbetaling angiv navn, klub og ”1-2-træner Odense”/ ”1-2-træner Ballerup”

 

Vi glæder os til at se jeres trænere på kurserne!

Comments are closed.