Det er helt fantatisk at kunne sidde her søndag morgen i Danmark og rapportere fra gårsdagens kamp i Whitehorse, hvor Danmark spillede mod Singapore klokken 01 dansk tid.

Det blev en spændende kamp, hvor Danmark bragte sig foran 3-0 i første inning, da Singapores pitcher kæmpede med zonen og walkede 3 ud af de fire første battere.

I 2. og 3. inning var det Singapore, der tog førertrøjen på og de reducerede til 4-3. Men drengene gav ikke op og i 4. inning åbenede pitcher Lukas Lohmann med en walk og med yderligere to baseløbere, lavede Anton Brown en double og stillingen var nu 6-4 i Danmarks favør.

Den stilling holdt til toppen af syvende, hvor indskiftede Niels Aplin (fra Singapore!) åbnede med en lang triple. Det rystede tydeligvis pitcher Lohmann, som walkede den næste batter, men han genfandt stilen og fulgte op med en strike-out og en pop-up. Desværre fik Malcolm Lim også godt fat og endnu en triple sikrede en udligning til Singapore, som yderligere fik sig bragt foran på et wild pitch.

Bagud med 7-6 i bunden af 7., tog Marc Nihøj og Tobias Holmelund fat og indledte med en single hver. Marc sikrede udligningen ved stærk baseløb på en E3 på Lukas L’s slag. Tobias bliver out på home, på Marce Dedetas slag, men indskiftede Magnus Asmussen får sat bolden i spil og Lukas kan i et dramtatisk slide på home score det vindende run 8-7 til Danmark efter 2½ times spil.

Hvis du vil gense kampen, findes den her og et par gode fotos her.

At kampene kan ses optaget, betyder også, at du kan se eller gense Tobias 3 run home-run i kampen mod USA  ca. 50 minutter inde.

Næste kamp er klokken 02 i nat mod New Zealand.