Træner 1 – Modul 3

Hvornår:
23. februar 2019 – 24. februar 2019 heldags
2019-02-23T00:00:00+01:00
2019-02-25T00:00:00+01:00

Download invitationen til Træner 1 2019

SOFTBALL TRÆNER 1

 

Vil du bruge off-season på at dygtiggøre dig som træner og få undervisning fra internationale og danske softball eksperter? Så tilmeld dig Træner 1, som bliver udbudt i 2019.

 

Om uddannelsen

Uddannelsen er et europæisk projekt, som er godkendt og certificeret af Danmarks Idrætsforbund. Formålet med uddannelsen er at uddanne komplette softball trænere, så alle klubber kan tilbyde deres spillere en dygtig træner og dermed fastholde og udvikle nye softball spillere.

 

Deltagerne opnår færdigheder indenfor praktisk og teoretisk coaching og lærer at designe en sikker, sjov og udfordrende træning. På programmet er fundamentale softball øvelser og drills, metodik, træningsteori og ”shadow coaching”, hvor deltagerne følger erfarne trænere i praksis. Uddannelsen kommer også omkring generel fysisk træning, trænerrollen, idræt for børn og unge samt idrætsskader.

 

Uddannelsen er tilrettelagt af Ami Baran, som er Secretary General i det europæiske forbund (ESF) og har stor erfaring inden for uddannelse af trænere. På uddannelsen vil der være instruktører fra ESF og ISF og kvalificerede danske instruktører.

 

Varighed og form

Uddannelsens varighed er i alt 66 timers, som inkluderer teoretiske oplæg, gruppediskussioner, praktiske sessioner og gruppeøvelser samt 4 forberedende e-læringskurser (45 min. – 1 times varighed pr. e-læringskursus). De fire weekendmoduler afsluttes med en mindre eksamen, som efterfølges af et praktisk forløb med shadow coaching. Efter gennemført uddannelse vil du modtage et eksamensbevis og er certificeret softball træner.

 

Målgruppe

Træner 1 retter sig mod personer, som gerne vil opkvalificere deres kompetencer indenfor trænergerningen. Dette kan være fungerende trænere, spillere eller forældre, som gerne vil være endnu bedre trænere.

 

Udbytte

Når uddannelsen er gennemført vil deltageren være i stand til at fungere selvstændigt som instruktør eller træner for et softballhold.

 

Dette indebærer bl.a.:

 

  • Med udgangspunkt i udøvernes niveau og alder kunne planlægge sæson-, periode- og lektionsplaner
  • Anvende og analysere grundlæggende tekniske aspekter i softball ud fra biomekaniske betragtninger
  • Anvende og analysere grundlæggende fysiske aspekter i softball ud fra fysiologiske betragtninger
  • Viden om forebyggelse af idrætsskader og betydningen af korrekt genoptræning
  • Kommunikation med forskellige interessenter (spillere, forældre, trænere, ledere)
  • Forståelse for udviklingsmæssige forskelle på børn og voksne i forhold til træningen

 

Datoer

Uddannelsen er placeret over 4 weekendmoduler fordelt i off-season fra januar til marts 2019. Herefter er der de praktiske ”shadow coaching” dage/kampe og ”kanin undervisning” i løbet af udendørssæsonen. Disse udendørs dage koordineres med undervisere og deltagerne, når turneringsprogrammet er fastlagt.

 

  • Modul 1: 12. – 13. januar.
  • Modul 2: 26. – 27. januar.
  • Modul 3: 23. – 24. februar.
  • Modul 4: 23. – 24. marts.

 

For at blive certificeret træner skal deltagere også have et førstehjælpskursus. Dette kursus vil blive tilrettelagt efter hvor mange, der skal have kurset. Hvis deltagerne kan fremvise et gyldigt bevis på et allerede bestået førstehjælpskursus indenfor de sidste to år (f.eks. ifb. med kørekort), så godkendes dette. Det skal meddeles i tilmelding om man skal have førstehjælpskurset.

 

Sted

Uddannelsens 4 moduler vil blive afholdt i Idrættens Hus, Brøndby, og shadow coaching, som udgangspunkt i Københavnsområdet. Moduler er heldsagssessioner (med både teori og praktiske øvelser), så dagsprogrammerne vil være på mellem på 6-8 timer.

 

Forplejning

Der vil være frokost, og kaffe og frugt i løbet af dagen.

 

Pris

5000 kr. pr. deltager inkl. forplejning. De fleste kommuner støtter deres idrætsklubber med støtte til træner- og lederuddannelse. Kontakt vores udviklingskonsulent, hvis I vil have hjælp til dette.

 

Tilmelding

Tilmeld dig til info@softball.dk senest d. 15. december 2018.

 

Kontakt for nærmere information

Hvis du vil høre mere om uddannelsen, så kontakt enten Tina Jensen, udviklingskonsulent, tije@softball.dk , tlf. 21676135 eller Mette Nissen, DSoF bestyrelsen og eliteudvalg, meja@softball.dk.

Comments are closed.